Hvad personen gør, er altid det rigtige…

“Jeg mutter ikke en brik!”

Sådan skal det hedde nu, ifølge flere mande- og fædreorganisationer, der har protesteret overfor vendingen: “Fatter ikke en brik” , der er en nedværdigende og historisk set en ringeagtende ytring om mænd, som det hedder.

Protesten kommer samtidig med, at en juleperson har smidt julemanden hjem fra Grønland.

Er du gal, person, hvor det har vakt opsigt i Grønland, hvor julepersonen lige nu kæmper med at få sit flotte hvide skæg. Det havde julemanden noget nemmere ved, men nu er skægget fjernet af en personfrisør.

Så er der nemmere for pølsepersonen, der sludrer om løst og fast i pølsevognen, hvor der stadig steges medister, der serveres med krudt, løg og stærk sennep. En rigtig personret.

Fruegud, hvor der sker mange ændringer i vor talemåde i disse år, hvor personhåndbold vinder mere og frem.

En politiperson anholdt i øvrigt i persondags en person, der havde urineret på gaden og derfor blotlagt sin tisseperson på offentlig vej. Han blev bedt om at persone sig op.

Det betød et stort personfald på gaden, hvor politiet personopdækkede en stor gruppe fodgængere. Heriblandt flere berusede personfolk. Anført af en mindre personsperson…

Og så er skraldepersonerne begyndt at brokke sig igen – nu ligner de efterhånden landpersonerne, der jo altid har klaget deres nød. Så er vi bedre stillet med købspersonerne, der har slået sig sammen i “Din Købsperson”.  Og til alt held har vi jo stadig en masse dygtige brandpersoner.

Det er en sag som forligspersonen må klare – eller er det mon vurderingspersonen – det er i alt fald en vurderingsperson, der kommer, når flyttepersonerne har været der.

I gamle dage fik man besøg af en forsikringsperson, i mange tilfælde efterfulgt af en gasperson, der skulle måle forbruget. De kom tit cyklende, i modsætning til de, der drev en vognpersonsforretning, der kørte i biler. Og så er vi også nogle, der savner de gode gamle, spillepersoner, der drev omkring på må og gav en sang fra de varme lande. I modsætning til en rigtig verdensperson, der sad på en bar og spillede poker. Men det er mange år siden, nu taler hele Danmark i stedet om en vis Andreas Mogensen, en rigtig rumperson. Højt at flyve, på havet har vi tilgengæld nogle gæve søpersoner.

Over dem alle strålede et vispersonsråd, der bl.a. kunne rådgive om forskning, der havde tilknyttet en række videnskabspersoner – en af dem er i øvrigt min gamle sideperson. Han var fra Danmark – og ikke nordperson.

Hjemme hos os er det iøvrigt nu kun yngstepersonen, der ikke kan huske, det gode, gamle udtryk, der nu må lyde som følger:

“Hvad personen gør, er altid det rigtige…”

 

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?