Hvad læser du i øjeblikket?

”Hvad læser du i øjeblikket?” Sådan spurgte min veninde Elisabeth altid, når vi begyndte en samtale i telefonen For et par dage siden talte en anden veninde og jeg netop om dette minde, som det viste sig, vi havde tilfælles –  og vi var enige. Vi savner vores fælles veninde, som døde for nogle år siden. Sikke gode samtaler vi plejede at få om bøger, vi hver især var optaget af.

***

Det er feriesæson for rigtig mange mennesker. I en avis blev forskellige interviewet om den ferie, de nu skulle holde. Der var vidt forskellige svar på, hvad ferien skulle indeholde, men en svarede:” ”Jeg glæder mig til at læse nogle bøger. Det er ferie for mig.”

Inspireret af ferietid og af ovenstående glæder jeg mig over i denne klumme at dele med jer, hvad jeg lige har læst, og hvilke bøger jeg planlægger at læse. Min bedste læsetid er netop om sommeren, hvor jeg nyder at sidde på vores skønne altan med en bog. De fleste bøger bliver læst til ende, men der er også andre, som jeg får begyndt på, og som jeg sætter tilbage i reolen. Sådan er vi nok mange, som oplever det.

***

Jeg har altid læst. I min barndom og i min teenagetid var bøger dér, hvor jeg fordybede mig. Jeg tror næsten, jeg gemte mig lidt væk fra hverdagen, og jeg levede mig i den grad ind i handlingen, og et par veninder delte denne indlevelse i bøgernes verden med mig, og uden at have hørt om rollespil legede vi spændingen ud i Ingrids hjem og have  – og lod en bogs handling tage form i os og med os, så vi glemte tid og sted.

Nu læser jeg stadig, men spiller dog ikke rollespil. Det hører bare min barndom til.

***

Den første bog, jeg vil nævne, er tidligere politiker, debattør, foredragsholder og teologistuderende Naser Khaders nye bog: ”VEJEN Fra koranskole til folkekirke”.

Gennem mange år har NaserKhader interesseret sig for religion, har været muslim fra barndommen af, opdraget med koranskole og islamiske værdier og den kultur, som naturligt hørte til, hvor han kom fra, som den syrisk-palæstinenser, han var. Vi kender Naser Khader fra dansk politik, og mange bøger har han skrevet, hvor han både har lovprist demokratiet, og hvor han har udtalt sig positivt om, hvordan islam i hans mening havde behov for og kunne opleve en reformation, som kristendommen også havde gennemgået i 1536 i Danmark.

Nu har Naser Khader så skrevet en bog på 370 sider om sit liv, og den åndelige udvikling han har gennemgået fra en tro, hvor koranen ”kun fyldte ham med frygt, men hvordan han i Nibelen fandt kærlighed.” Det har ikke været en nem og slet ikke en hurtig beslutning, som har fået ham til nu at studere teologi med det formål at blive præst.

Bogen er kompakt, men utrolig vel skrevet. Den er præget af stor ærlighed, for selvom Naser Khader stadig er en glødende tilhænger af demokrati, så har han erfaret, at demokrati ikke kan stille den åndelige længsel efter meningen med livet, som ligger i os alle, hvad enten vi vil indrømme det eller ej, og i dag har han forladt islam til fordel for en levende og varm tro på Bibelens Gud Fader, Søn og Helligånd, og nu mener han, at islam ikke kan reformeres.

Samtidig med disse nye holdninger så er bogen og Naser Khaders holdning til muslimer præget af en kærlighed til sine tidligere trosfæller. Det er så velgørende at læse, for uden kærlighed når vi ingen for Jesus.

Det er en vigtig bog, som jeg selv fik utrolig meget ud af at læse, og som virkelig kan anbefales. Det tog mig tre hele dage at læse bogen. Tak for bogen, Naser Khader og må Gud velsigne dig og dit fremtidige virke i folkekirken.

Jeg har tilladt mig at opfordre Naser Khader til at udgive en lidt forstørret Pixi udgave af en bog, som handler om forskellene mellem islam og kristentro, som er lettere at gå til og forære til mennesker, som står i valget mellem islam og kristentro, og som i kortfattet form kan læses af mennesker, som måske ikke går i gang med så tyk en bog, hvor god den end er. Jeg har været meget glad for at læse Naser Khaders bog og anbefaler den meget, for det er en meget vigtig bog at kende.

***

Den næste bog, jeg lige har læst, er biskop Steen Skovsgaard nye bog med titlen: ”Farvel til dommedag – med det kristne håb.”

Sikke en befriende titel, som siger lige, hvad vi som kristne har brug for at holde fast i og begejstres over – nemlig, at vores dommedag var det, da Jesus hang på korset og døde med al vor skyld og skam på sig, og det betyder, at vi går fri og med glæde og frimodighed kan se fremad, for vi er tilgivet. Som kristne behøver vi ikke at frygte dommedag, for vores dommedag er overstået.

Steen Skovsgaard skriver: ”Det indebærer ikke, at det bliver ligegyldigt, hvordan man som kristen lever sit liv. En skønne dag vil vores liv blive bedømt, nemlig for Kristi domstol” – ”Det er vel at mærke ikke en dag, man har grund til at frygte, for her er hverken tale om fordømmelse eller fortabelse. Fremstillingen for Kristi domstol er en kærlig evaluering og bedømmelse af den kristnes liv.”

Bogen er egentlig – trods emnet – nem at læse. Køb den. Læs den.

***

Den sidste bog jeg lige vil nævne, og som jeg er i gang med at læse er: Carolyne Kaddu Rasmussens biografi: ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden”. Vi kender Carolyne fra tv-udsendelser med hendes søn komikeren og TV værten Melvin Kakooza, og jeg glæder mig til at opleve den gæve kvinde, som fuld af visdom og munterhed supplerer sin søn på fortryllende vis.

Jeg elsker i det hele taget biografier. Måske vender jeg tilbage til emnet en anden søndag, og det kunne være sjovt, hvis nogen af jer kunne dele med os andre evt. på Facebook, hvad I læser for tiden. Vi kunne dermed inspirere hinanden i disse sommerferietider.

God sommer og kærlig hilsen

Agnethe Zimino
Pens. sognepræst