Højspændingsledning fra Østerlars til Olsker skal renoveres

ENERGI: Trefor El-net Øst gennemfører den kommende uge et presserende vedligeholdelsesarbejde af en højspændingsledning på en strækning fra Østerlars til Olsker. Arbejdet påvirker ikke elforsyningen på Bornholm.

Trefor – renoverer højspændingsledning

 

En 13 kilometer lang højspændingsledning med mere end 60 master skal i den kommende uge igennem et nøje eftersyn og vedligeholdelsesarbejde. Det er TREFOR El-net Østs luftledning fra Østerlars til Olsker, som har et uopsætteligt behov for at blive renoveret.

”Vi har konstateret slitage på en række af de master, der bærer højspændingsledningen på strækningen mellem Østerlars og Olsker. Det er vi nødt til at håndtere med det samme, og en række sikkerhedsforanstaltninger er allerede trådt i kraft,” siger elforsyningsdirektør i TreforEl-net Øst, Per Sørensen.

Arbejdet med at udbedre de slidte dele på masterne vil blive gennemført i løbet af den kommende uge, og Trefor El-net Øst har taget hånd om sikkerheden omkring luftledningen i samarbejde med myndighederne. Vedligehold af luftledningsstrækningen påvirker ikke elforsyningen på Bornholm.

Fortsat strøm
”Da det er en højspændingsledning, leverer den ikke strøm direkte til ejendomme i området. Så selv om vi afbryder strømmen i ledningen, mens vi arbejder, er der fortsat strøm og fuld forsyning på hele Bornholm,” forsikrer Per Sørensen.

Hele opgaven med at gennemgå masterne og udskifte de slidte dele forventes at være udført ved udgangen af næste weekend.

Du vil måske også synes om

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »

Vil droppe planer om et vandkulturhus

VANDKULTUR: Bestyrelsen i Foreningen Bornholms Vandkulturhus indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 3. november med forslag om at indlede en nedlæggelse af foreningen.   Efter flere års arbejde med at udvikle grundlaget for et nyt vandkulturhus i Rønne vurderer bestyrelsen, at de nødvendige forudsætninger for at bringe projektet videre til realisering

Læs mere »

Bil i grøften: Ejer ville ikke oplyse, hvem der kørte

POLITI: Lørdag morgen endte en bil i grøften på Segenvej i Almindingen med udløste airbags. Politiet kom til stedet og fik her kontakt til tre personer, som befandt sig tæt på ulykkesstedet. Politiet havde mistanke om, at der var tale om spiritus- eller narkokørsel. Ejeren af bilen, en 22-årig mand

Læs mere »