Hjemmeplejen møder brugerne i Aakirkeby-Hallerne

HJEMMEPLEJE: Når brugere og ledere af hjemmeplejen mødes igen senere på måneden til Brugerforum for hjemmeplejen, kommer der atter spotlys på øens hjemmepleje.

Så er der nyt møde mellem brugerne og hjemmeplejen

Brugerforum for hjemmeplejen er et nyt forum, hvor alle borgere, der modtager hjemmehjælp, kan mødes på to årlige forsamlinger. Første møde blev holdt i foråret i år.

Brugerforum for hjemmeplejen går på tværs af øen, og det er borgernes mulighed for at mødes sammen med ledelsen af hjemmeplejen og andre, der modtager hjemmehjælp. Sigtet med brugerforummet er at øge dialogen mellem brugerne og Hjemmeplejen.​

Seneste nyt

Ved det kommende møde får deltagerne en aktuel status på, hvad der rører sig lige nu i Hjemmeplejen og i kommunens Center for Ældre. Mødet belyser også, hvilke forventninger man med rette kan have til besøg fra Hjemmeplejen. Desuden bliver Hjemmeplejens budget for 2024 forklaret for de fremmødte.

Mødet foregår torsdag 7. december fra kl. 14.30 til 16.30 i Aakirkebyhallerne. Interesserede kan tilmelde sig selv og eventuelle ledsagere indtil mandag 27. november på email: brugerforum@brk.dk eller ringe på tlf.nr. 56 92 70 20.

 

Seneste artikler

Fik du læst?