Herlig jazz i Gudhjem Kirke

Så bydes der på jazz med Ursula Bambuchs Trio i Gudhjem Kirke

Ursula Bambuch med sin trio

 

Torsdag 6. oktober kl. 19.30 bliver de sædvanlige salmer afløst af klingende jazz, når kan man høre Ursula Bambuch synge jazz i selskab med sin trio i Gudhjem kirke. Ursula Bambuch, der tit forgylder Gudhjem by med opera og klassisk sang, har også talenter i jazzgenren og har optrådt med jazztrioen i godt tre år.

Trioen består af jazzpianist Jørgen Messerschmidt, bassist Benny Alenius samt oboist og klarinetist Mikael Hammarlund.

George Gershwin

Ursula og trioen fortolker nogle af de mest elskede George Gershwin-sange, bl.a. fra musicalen “Let´s dance”. Gershwin, den amerikanske komponist (1898-1937) har skrevet musicals, men fik enorm succes med sin opera Porgy and Bess. Han komponerede desuden en lang række jazzsange, der er indsunget af ikoner som Ella Fitzgerald og Billie Holiday.

Til koncerten skal gæsterne også høre jazz, der er inspireret af den nordiske folketone, samt danske sange og salmer, der er fortolket med improvisationer og variationer.

Man kan bestille billetter på gudhjem.nemtilmeld.dk eller køb dem ved døren, oplyser Rebecca Forsberg Svendsen, der er organist i Østerlars og Gudhjem kirker.

Fik du læst?