Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.

Gudhjem havn med M/S Ertholm på vej mod Ertholmene. Bornholm har flest solskinstimer i Danmark. (Foto: Torben Ager)

 

Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet.

I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det placerer kommunen som nummer et ud af landets 98 kommuner, hvilket gør Bornholm til en af de mest solrige kommuner i Danmark. Det viser en opgørelse foretaget af cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark på baggrund af data fra DMI. På tværs af datasættet ses det, at samtlige kommuner har fået mere solskin sammenlignet med 2024.

Top 10: Her skinner solen mest i Danmark i 2025

Bornholm
Samsø
Guldborgsund
Lolland
Dragør
Tårnbyu
Fanø
København
Frederiksberg
Hvidovre

Den mest markante udvikling findes ikke blandt de solrigeste kommuner, men blandt dem der historisk har fået mindst sol. Thisted, som havde landets færreste solskinstimer i 2024 med 1.551,6 timer, har oplevet den største stigning af alle landets kommuner: 418,3 flere timer i 2025. Det sender Thisted fra en sidsteplads til en placering midt i feltet.

Samme mønster ses i Morsø (+403,5 timer), Brønderslev (+281,4 timer) og Jammerbugt (+296,3 timer), som alle er jyske kommuner, der historisk har ligget lavt på solskinslisten.

Nordsjælland rykket ned
Omvendt har en række nordsjællandske kommuner som Hillerød, Allerød, Furesø og Gribskov kun set marginale stigninger på 25 til 45 timer, og er derfor rykket ned på ranglisten, selvom de også har fået mere sol end i 2024.

Det tyder på, at det solskinsgab der historisk har eksisteret mellem Sjælland og Jylland, er ved at blive mindre.

Et klima i forandring
Året 2025 endte som det fjerde varmeste år i Danmark, siden DMI’s målinger begyndte i 1874, kun overgået af 2024, 2023 og 2022. Ifølge DMI ligger samtlige ti varmeste år i Danmark inden for de seneste 20 år.

Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder og klimaforsker ved DMI’s Nationale Center for Klimaforskning, forklarer, at det viser, at en gradvis opvarmning er i gang, og at klimaet forandrer sig.

Globalt var 2025 det tredje varmeste år siden målingerne begyndte i 1850, ifølge den amerikanske klimamyndighed NOAA.

Men har det en positiv effekt på grøn energi og solcellepotentialet?

Svaret er nok ja, men af en lidt anden grund end man umiddelbart skulle tro, forklarer cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark.

Markant stigning
“Solceller er nemlig ikke afhængige af varme, men af lys. Faktisk falder solcellers effektivitet typisk med 0,3 til 0,5 procentpoint for hver grad, temperaturen overstiger 25 grader, og den slags temperaturer er stadig sjældne herhjemme. Det er altså selve solskinstimerne, og ikke varmen, der driver produktionen op, og her har 2025 leveret en markant stigning i alle landets 98 kommuner”, forklarer David Sätterman, administrerende direktør i 1KOMMA5° Danmark.

Så selvom stigningen i solskinstimer kan virke alarmerende i et klimaperspektiv, er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

“Solceller performer bedst når der er meget lys, så flere solskinstimer er bestemt en god nyhed for alle der har eller overvejer solceller. Og i det store billede er det jo netop den slags grøn energi, der skal fungere som en slags modvægt i klimaregnestykket,” siger David Sätterman.

Du vil måske også synes om

Invitation til sangglade bornholmere

MUSIK: Gospelkoret AmaZing starter ny sæson torsdag 27. august – og inviterer bornholmere, der har lyst til at synge, til at komme og prøve koret gratis.   Gospelkoret AmaZing slår dørene op til en ny sæson med masser af sangglæde, energi og fællesskab torsdag 27. august kl. 19. Koret øver

Læs mere »

Landskabsmalerier og “skattejagt” på Gudhjem Museum

KUNST: Årets to sidste udstillinger på Gudhjem Museum afsløres ved fernisering lørdag 29. august.   Der er tale om to meget forskellige udstillinger, hvor alle værker er skabt til netop disse udstillinger, når Gudhjem Museum løfter sløret for årets to sidste udstillinger ved en fernisering lørdag 29. august kl. 14.

Læs mere »

Formand: Bornholm har brug for en stærk erhvervsindsats – også når økonomien er presset

ERHVERV: De mange høringssvar til forslaget om en markant reduktion af Business Center Bornholms finansiering peger på en fælles bekymring: Bornholm risikerer at svække den kapacitet, der skal omsætte politiske ambitioner til virksomhedsudvikling, investeringer, arbejdspladser og i sidste ende skatteindtægter, lyder det fra bestyrelsesformand Karen Bladt.   Bestyrelsesformand for Business

Læs mere »