Hemmelig have, nye veje og afstemning i Center for Kunsthåndværk

KUNST: Sommerens ferniseringer på Bornholms Center for Kunsthåndværk venter for enden af denne uge

Shane Brox. (Foto:Adam Jamdrup)

 

I disse dage undergår Bornholms Center for Kunsthåndværk i Hasle en stor forandring. Størstedelen af forårets udstillinger tages ned og nye sættes op. På Grønbechs Gård inviteres der således til fernisering af sommerens udstillinger lørdag 5. juli kl. 15. Alle er velkomne til den festlige åbning af hele fem nye udstillinger. Traditionen tro vil der være et glas og sandsynligvis en masse gode mennesker.

Den hemmelige have
I udstillingen “The Secret Garden” i det sorte rum, præsenteres den anerkendte kunstner, designer og forfatter Shane Brox. Med sine abstrakte tekstilskulpturer af genbrugs- og restmaterialer, skaber Brox’ et poetiske refugium, hvor det underjordiske, mellemjordiske og overjordiske mødes.

De minder os om, at naturens kræfter skal æres. Udstillingen er designet som et inkluderende rum, hvor forskellige generationer kan mødes og opleve haven sammen  – og hvor besøgende inviteres til at sætte sig og reflektere både udad og indad. Et unikt element i udstillingen er et musikalske værk, som omdanner planters elektriske impulser til musik. Musikken er komponeret af musiker, komponist og lydterapeut Andreas Hüttel særligt til denne udstilling.

Nye veje
Keramiker og medlem af Arts & Crafts Association Bornholm Simon Koefoed eksperimenterer med sin stil, materialer og udtryk i udstillingen “Nye veje.” Enkelte af skulpturerne har lokalt ler inkorporeret. Ler, som Simon Koefoed selv har hentet ved de bornholmske kyster. Udstillingen giver os en enkelt, genkendeligt indblik i dét Koefoed kommer fra, nemlig det transparente, hvide porcelænsler, før rummet åbner sig med værker i en helt anden farveskala og udtryk.

Farverigt møde
Designer og tekstilkunstner Lene Frantzen præsenterer værker af filt, lavet med egne udviklede innovative teknikker i udstillingen “Filt – Tradition & Teknologi.” Frantzen udstiller lige indenfor dørene og skaber dermed både et farverigt og særligt møde med Bornholms Center for Kunsthåndværk.

Lyse værker
Tekstilkunstnerne Charlotte Schrøder Dorph og Lotte Dalgaard udstiller vævede værker i udstillingssamarbejdet “LYS.” Dorph arbejder med store lyse værker og væver med varierede materialer som uld, silke, papirgarn, bomuld og hør. Dalgaard fortæller historier med hver fiber og tråd på væven og sammen byder de indenfor i både venskab og et helt særligt samarbejde.

Stem på din favorit
Konkurrencen “Craft Week Object” vender også tilbage til Bornholms Center for Kunsthåndværk. Hele sommeren kan man stemme på sin favorit blandt de deltagende lokale kunsthåndværkeres værker, der præsenteres som en samlet udstilling under temaet “Bæredygtighed”. Vinderen kåres ved den festlige åbning af Bornholm Craft Weeks fredag 5. september.

ACAB-udstillingen
Den årlige store ACAB-udstilling bliver naturligvis sæsonen ud og kan beundres helt frem til 19. oktober. Udstillingen “Når metal bliver til Natur” med norske Pål Vigeland og den lokale billedkunstner Lene Degett i kælderen, forlænges i en god måneds tid frem.

Du vil måske også synes om

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »