Hedebølge: Husk væske og solcreme

Vejrudsigten lover varmt vejr i de kommende uger, hvor mange danskere holder ferie. Tager man til vandet for at køle af, opfordrer TrygFondens kystlivreddere til, at man bader mellem de rød-gule flag, hvor livredderne holder opsyn. Samtidig er det vigtigt at huske godt med både væske og solcreme.

Livredderne er klar til at passe på badegæsterne

Meteorologerne lover solrigt sommervejr og høje temperaturer i de kommende dage og uger, hvor mange danskere holder ferie. TrygFondens kystlivreddere er klar til et stort rykind og opfordrer alle, der får lyst til en dukkert, til at vælge en strand eller et havnebad, hvor der er livreddere.

Dejlige strande

“Vi har mange dejlige og brede strande i Danmark, og man kan sagtens sprede sig godt ud på de lange strækninger og dermed holde afstand og tage hensyn til hinanden. Men når man skal i vandet, så søg hen i livredderzonen og bad mellem de rød-gule flag i strandkanten. Her holder livredderne hele tiden øje med, hvad der sker”, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Husk drikkevarer

Tager man på stranden, anbefaler livredderne også at huske rigeligt med drikkevarer, så man undgår dehydrering. På meget varme dage har livredderne flere gange oplevet, at badegæster får brug for hjælp, fordi de er overophedede og afkræftede.

Frugt og sandwich

“Når det er varmt, mærker man ikke altid tørst og sult, som man plejer. Men kroppen har stadig brug for energi, og det er utrolig vigtigt, at du får nok væske, så gør som livredderne og tag en god madpakke med frugt, en sandwich og rigeligt med vand med i strandtasken og suppler gerne med saft, juice eller sodavand. Så har du kræfter til at gå i vandet og får en sjovere oplevelse. Husk også, at med det gode vejr følger mange mennesker, så hold ekstra godt øje med børnene, hvis de er med på stranden”, lyder det fra Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning.

Et godt råd

“Et godt råd er også at tage en pause fra solen indimellem. Søg skygge under en parasol eller gå en tur op til ishuset. Og husk så endelig at smøre rigeligt med solcreme på, så du undgår solskoldninger”, siger Lasse Serup Jensby.

Børn er også velkomne til at komme hen til livreddertårnet og få en ”Håndbog til små livreddere”. Med håndbogen kan de gå på opdagelse på stranden, gætte fup eller fakta, lære sjove øvelser i vandet og en masse andet sjovt. Bogen kan også downloades hjemmefra på Respektforvand.dk eller her: Håndbog for små livreddere

Gode råd til strandturen i sommervarmen:

  • Medbring rigeligt med mad og især drikke
  • Husk solcreme
  • Søg skygge indimellem
  • Bad mellem livredderflagene
  • Slip ikke børnene af syne

Seneste artikler

Niels Skousen: 50 år på landevejen

MUSIK: Fredag aften gæstede Niels Skousen Raschs Pakhuz som en del af sin afskedsturné, der markerer afslutningen på mere end 50 år på landevejen.   Af Torben Severinsen Koncerten med Niels Skousen i Raschs Pakhuz havde en særlig tyngde, uden at aftenen blev nostalgisk. Tværtimod stod Skousen skarpt og nærværende

Læs mere »

Weekendens gudstjenester og konfirmationer

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester og konfirmationer lørdag 9. og søndag 10. maj   Lørdag 9. maj Levende Kirke Bornholm 14.00:  Michael West og Rikke Knudsen leder gudstjenesten. Sankt Nicolai Kirke 10.00: Konfirmation ved Nikolaj Hartung Kjærby. Søndag 10. maj Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 9. maj. Solen står op kl. 05.04 og går ned kl. 20.50. Dagen tiltaget med otte timer og 38 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag. Vejret i dag: Solrigt med temp. mellem 12 og 16 grader, og svag til jævn sydøstlig vind. (DMI). (Send gerne dit eget

Læs mere »

Du vil måske også synes om