Hele Sortehøl-skatten kan nu ses på Bornholms Museum

SPÆNDENDE FUND PÅ ØSTBORNHOLM: Skatten blev taget op i en stor jordklump og bragt til museet, hvor en  afrensning af overfladen afslørede omkring 60 mønter og lidt brudsølv

Mønter og andet godt i Sortehøl-skatten, der nu kan ses på Bornholms Museum. (Foto: Jan Jepsen)

 

Der gemmer sig formentlig lidt flere fund i jordklumpen, hvilket bringer det samlede antal op på ca. 225 mønter og ca. 60 gram sølv. De fleste  mønter er tyske, lidt færre er engelske, mens nogle få stammer fra  Skandinavien og Kalifatet.

Udgravningen fandt sted tirsdag 2. august, og udover en del spredte mønter, lykkedes det altså at finde en bevaret rest af skatten, hvor den i sin
tid blev lagt ned for ca. 1.000 år siden.

Tilbage i april fandt Peter Boesen og Eigil Hansen knap 60 mønter og lidt brudsølv på en mark på Østbornholm. Genstandene måtte uden tvivl stamme fra en oppløjet skat, som fik navnet Sortehøl-skatten efter det nærliggende engområde Sortehøl.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Udgravningen fandt sted først i august. (Foto: Jan Jepsen)

 

Fundene lå forholdsvis tæt, og finderne kunne med deres metaldetektorer opfange et dybt signal, som kunne være en rest af skatten, som endnu stod urørt i undergrund.

Bornholms Museum fik derfor bevilget ressourcer af Slots- og Kulturstyrelsen til efterundersøgelse.

På fundstedet blev der ikke fundet decideret boplads, men en skelgrøft og enkelte potteskår fra vikingetid antyder, at skattens ejer kan have boet i nærheden.

“Skatten kan ses på Bornholms Museum indtil 1. september, hvorefter jordklumpen vil blive tømt for mønter og brudsølv,” oplyser Christina Svensson fra Bornholms Museum.

Du vil måske også synes om

Modkørende trafik i Øresundsbroens tunnel

  Trafikken i Øresundsbroens tunnel bliver dobbeltrettet i denne uge fra kl. 19 til 03 natten til den 21. og 22. oktober. Omkring 20 minutter umiddelbart før kl. 19 og efter kl. 03 kan der opstå korte ventetider mens trafikken omlægges. Hastigheden vil være nedsat, og at overhaling vil være

Læs mere »

Midtvejsvalget bliver afgørende for USA’s plads i verden

UDEFRA: Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.   Det amerikanske midtvejsvalg bliver ikke alene en afstemning for

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 19. oktober. Solen står op klokken 07.37 og går ned klokken 17.52. Dagen er aftaget med syv timer og 9 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Først på dagen mest skyet, men efterhånden nogen eller en del sol, og temp. op omkring

Læs mere »