Grønlandsk geolog vinder Folkemødets Dialogpris 2025

FOLKEMØDE: Vinderen af årets Dialogpris er blevet afsløret ved Folkemødet på Bornholm, og det blev den grønlandske geolog Minik Rosing, der vandt prisen for sin debat om Rigsfællesskabet.

Minik Rosing vinder Folkemødets Dialogpris 2025. (Foto: Kim Dang Trong)

 

Den grønlandske geolog Minik Rosing har modtaget Folkemødets Hovedscene Dialogprisen 2025 for sin offentlige debat om Rigsfællesskabet og relationen mellem Grønland og Danmark. Minik Rosings bidrag til den polariserende debat hyldes for sin vidende, vedholdende og nuancerede tilgang.

Folkemødets Dialogpris uddeles årligt og hylder den demokratiske og samlende dialog i samfundet – samt den betydning, som en gensidig og saglig offentlig samtale har for vores demokrati og fællesskab, særligt i de polariserende samtaler, hvor uenighed og forskellighed mødes.

Prisen, som er blevet relanceret i år, uddeles på Folkemødet på vegne af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), DR og Folkemødet.

En nyetableret jury, bestående af én repræsentant fra hver af organisationerne bag prisen, kårede Minik Rosing som vinder ud af i alt fem nominerede.

Insiterer på samtale
Forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Christine Lund Ravn, der står i spidsen for juryen sammen med Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, sætter ord på Minik Rosings bidrag til den offentlige debat om Rigsfællesskabet:

“Dialogprisen hylder dem, der insisterer på samtale frem for afstand. Det er netop i mødet mellem forskellige perspektiver fra hele Rigsfællesskabet, at vi kan skabe gensidig forståelse og stærkere relationer. Årets prismodtager har vist, hvordan nysgerrighed og nuancer kan bringe os tættere på hinanden og pege fremad i fællesskab,” siger hun.

Rigsfællesskabet
Per Paludan Hansen supplerer:

“I en tid, hvor debatten om Rigsfællesskabet har nået nye højder og fyldt meget, har Minik Rosing været en vidende og konstruktiv stemme om relationen mellem Grønland og Danmark. Netop sådan en stemme har en samlende kraft i en debat, der kan være vanskelig og vækker svære følelser. Minik Rosing gør os alle sammen klogere og skaber forståelse mellem mennesker med forskellige baggrunde. Derfor er han en værdig vinder af Folkemødets Dialogpris 2025,” siger han.

Glad modtager
Det var en glad Minik Rosing, der fik overdraget Dialogprisen på Folkemødets Hovedscene:

“I en åben dialog opdager man gerne, at man deler mange synspunkter med dem man opfatter som sine modstanderne, og at man gennem dialogen kan finde en fælles vej mod en bedre fremtid. I forholdet mellem Grønland og Danmark forkuseres ofte på modsætninger og fejl, mens de mange fælles successer ofte glemmes,” fortæller Minik Rossing.

Præmien er mest af symbolsk karakter og består af muligheden for at planlægge en aktivitet på Hovedscenen under Folkemødet.

De øvrige nominerede til Folkemødets Dialogpris 2025 var:

Alliance for Kvinders Sundhed – for deres samfundsdebat om kvindespecifikke sygdomme.
ElevfællesSKABER – et projekt, der har skabt nyt liv i elevdemokratiet på landets erhvervsskoler.
Haveselskabet Jørgen Bertelsens Minde  – for at sætte fokus på generationsforskelle og værdikonflikter.
Marie Holt Hermansen – for hendes debat om børn og unges trivsel og rettigheder.

Du vil måske også synes om

Fire timer, der kan gøre en forskel, når det virkelig gælder

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

For høje hastigheder i Østerlars: Tre fik klip i kortet

  POLITI: Tirsdag blev der foretaget hastighedskontrol på Stavsdalvej i Østerlars, hvor ti bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 81 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. Tre bilister kørte så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet.

Læs mere »

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »