MORGENHILSEN: LØRDAG 12. april – Solen står op klokken 6.05 og går ned klokken 19.58.
Dagen er tiltaget med 6 t. og 44 min. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.
Vejret på Bornholm i dag:
Tørt og først mest skyet, men i dagens løb klarer det op med nogen eller del sol. Temp. omkring 10 grader og svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne i perioder op til frisk vind. I aften sol mange steder, og i nat tørt og klart vejr, dog kan det ud på natten blive mere skyet. Temp. ned omkring 6 grader, og svag til let skiftende vind, der drejer til sydøst og bliver let til jævn.
Idag er det Julius dag
Efter Julius den Første, der var pave i årene 336-352.
Vi siger tillykke til
1965 Peter Bo Bendixen, balletdanser, instruktør
1951 Lise-Lotte Norup – skuespiller
1950 Steffen Gram, journalist
1947 David Letterman – amerikansk talkshow-vært
1940 Herbie Hancock – amerikansk jazz-musiker og komponist
OBS! Lokale fødselsdage meget velkomne. Sendes til red@bornholmnyt.dk
Hvad skete historisk på denne dato?
1606 – Union Jack bliver Englands officielle flag.
1815 – Vulkanen Tambora i Indonesien i udbrud og dræbte 92.000 mennesker.
1833 – I København indvies Mosaiske Troessamfunds synagoge i Krystalgade.
1861 – Den amerikanske borgerkrig starter, da sydstatstropper bombarderer og indtager Fort Sumter.
1903 – Verdens første kommunale busrute bliver åbnet mellem Eastbourne Station og Meads i East Sussex i England.
1911 – Ved lov vedtages, at Lurmærket skal bruges som nationalitets-kvalitets-mærke for enkelte danske landbrugsprodukter. Lurmærket tegnet af Harald Faber, der kæmpede for at få dansk smørkvalitet anerkendt i udlandet – især England.
1927 – I Kina foregår der en massakre på kommunisterne i Shanghai.
1928 – Den første flyvning over Nordatlanten i øst-vestlig retning foretages.
1940 – I 2. verdenskrig besætter britiske styrker Færøerne og Island for at undgå tysk herredømme i Nordatlanten.
1945 – Allierede styrker befrier KZ-lejren Bergen-Belsen.
1953 – I New York indspiller Bill Haley & His Comets singlen “Rock around the Clock”, og den er siden solgt i over 25 mio. eksemplarer.
1960 – Brasilia indvies som Brasiliens nye hovedstad, efter Rio de Janeiro.
1961 – Den russiske kosmonaut Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet i Vostok 1.
1965 – Højesteret frifinder forlaget Thaning & Appel for udbredelse af pornografi efter udgivelse af bogen “Fanny Hills Dagbog”.
1967 – USA’s senere præsident Ronald Reagan genindfører dødsstraffen i staten Californien, hvor han er guvernør.
1981 – USA’s første rumfærge, “Columbia” sendes op fra Cape Canaveral i Florida. En ny epoke i rumfarten var dermed startet, hvor det var muligt at genbruge rumskibe.
1983 – Fra tårnet af den nedlagte brødfabrik Rutana, går BZ’ernes piratradio – Radio Rutana – i æteren
1983 – Richard Attenboroughs film “Gandhi” vinder otte Oscars ved den 55. prisuddeling i Hollywood, USA.
1988 – For første gang nogensinde får en dansk film en Oscar. Det var Gabriel Axels film “Babettes Gæstebud,” der fik prisen for “årets bedste udenlandske film.”
1991 – Et såkaldt “ultra-light fly” styrter ned på en mark ved Tureby syd for Køge, og de to om bord omkommer.
1992 – Euro Disney, 30 km øst for Paris, åbner.
1993 – I Sydafrika åbner 8.000 rasende sydafrikanere ild mod politi og journalister på grund a
2002 – Venezuelas præsident, Hugo Chávez afsættes ulovligt ved et kup hjulpet på vej af udenlandske olieselskaber og USA.
2005 – Helle Thorning-Schmidt bliver formand for Socialdemokratiet efter afstemning blandt partiets medlemmer. Hun får 53 pct. af stemmerne, og vinder dermed knebent over sin modkandidat Frank Jensen.
Husker du?
Josephine Baker, amerikansk-fransk varietekunstner og sangerinde? Hun blev født i 1906 og døde 12. april 1976.











