MORGENHILSEN: Tirsdag 1. april. Solen står op klokken 6.33 og går ned klokken 19.36. Dagen er tiltaget med 5 t. og 55 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret:
En del sol. Temp. op mellem 7 og 12 graders varme, og svag til let vind omkring nord, der drejer til nordøst. I aften og i nat letskyet til skyet med risiko for lokal tåge. Temp. ned mellem 1 og 5 graders varme, og svag til let vind fra nord og nordøst.
I dag er det Hugos dag
Efter den fromme biskop Hugo fra Grenoble, død i 1132.
Iran har nationaldag – og fejrer oprettelsen af den Islamiske Republik i 1979.
Vi siger tillykke til
1953 Ulla Sandbæk, fhv. sognepræst og MF og MP (Alternativet)
1954 Pernille Frahm, fhv. MF og MP (SF)
1956 Regner Grasten, filmproducent
1965 Brian Nielsen – fhv. bokser
1947 Søren Gericke – mesterkok
1938 Ali MacGraw – amerikansk skuespillerinde
OBS! Lokale fødselsdage meget velkomne. Sendes til red@bornholmnyt.dk.
Hvad skete historisk på datoen 1. april?
2006 En ny navnelov træder i kraft. Det bliver blandt andet nemmere at tage navn efter sine forfædre, fjerne eller tilføje bindestreg eller gøre mellemnavn til efternavn. Navne, som bæres af mere end 2.000 personer, kan fremover frit anvendes.
2001 Den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic bliver arresteret i Beograd. Han er anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelser af Geneve-konventionen. Han udleveres senere til FN.
1993 Prins Joachim overtager officielt godset Schackenborg ved Møgeltønder.
1990 Den regionale tv-station, TV 2-Østjylland, sender sine første udsendelser.
1981 Dansk Supermarked åbner den første Netto-butik på Godthåbsvej i København.
1979 Irans religiøse leder, ayatollah Khomeini, udråber Iran til islamisk republik og afskaffer dermed 2.500 års monarki.
1976 Bistandsloven træder i kraft i Danmark.
1976 Apple Computers oprettes af Steve Jobs og Steve Wozniak.
1973 De danske 1- og 2-ører bliver afskaffet.
1970 Kommunalreformen reducerer antallet af kommuner fra 1300 til 275.
1965: TV-Byen indvies i Gladsaxe
1957 Begrebet folkepension træder i kraft, og alle danskere over 67 år er berettiget til pension.
1955 Tronfølgeren, prinsesse Margrethe, bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.
1904 “Statstidende” udkommer første gang. Avisen er statens organ for officielle kundgørelser. Fra 2004 udkommer den kun på internettet.
1851 Danmark indfører brug af frimærker til forudbetaling af forsendelserne. Hidtil er modtageren blevet opkrævet portoen kontant.









