Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 1. oktober. Solen står op klokken 07.01 og går ned klokken 18.37. Dagen er aftaget med fem timer og 49 min. (UV maks 2.2) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.

(Send gerne dit eget efterårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

 

Vejret i dag:
Tørt og solrigt med temp. op mellem 16 og 20 grader. Let til frisk vind fra øst og sydøst, ved kysterne stedvis hård vind. (DMI).

I dag er det Remigius dag
Efter en gallisk munk af adelsfamilie, der som 22-årig blev biskop i Reims. Han døde år 533, 90 år gammel. Hans relikvier blev overført til kirken Sankt Remi i Reims på denne dato i 1049.

Europæisk Depressionsdag
Skal sætte fokus på den udbredte folkesygdom depression, som ofte er omgærdet af tabu. Dagen er første gang holdt i 2004.

International Kaffedag
Er indstiftet af International Coffee Organization, som omfatter 77 kaffe importerende/eksporterende medlemslande (herunder Danmark).

FNs internationale ældredag
Sætter fokus på den demografiske udvikling med flere ældre og vigtigheden af at styrke ældreplejen, hvis alle skal sikres en værdig alderdom.

Cypern (græsk del) har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1960.
Kina har nationaldag – og fejrer Folkerepublikkens dannelse i 1949.
Nigeria har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1960.

 Vi siger tillykke til

1935 Julie Andrews, engelsk skuespillerinde, sangerinde.
1941 Lars Knutzon, skuespiller, instruktør.
1949 André Rieu, hollandsk violinist.
1956 Theresa May, fhv. engelsk premierminister.
1958 Tammi Øst, skuespillerinde.
1968 Mikael Jalving, historiker og debattør
1973 Kasper Støvring, forfatter og debattør
1982 Louise Spellerberg, sportsdirektør

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk

Hvad er der sket historisk på datoen 1. oktober?
2012
Den nye lukkelov træder i kraft, og butikker kan nu holde åbent alle ugens dage.
2010 Straffen for overtrædelse af færdselsloven bliver skærpet. Og mulighed for at konfiskere køretøjer.
2009 Den 13. Olympiske Kongres (IOC ) åbner i København. Aldrig har Danmark haft besøg af så mange internationale topnavne på én gang – præsidenter, kongelige, internationale sportsstjerner, kendisser mv.
2008 25-øren udgår som gyldigt dansk betalingsmiddel.
2004 Bornholmerfærgen sejler fra Køge Havn efter de seneste 138 år at have sejlet mellem København og Rønne.
1988 TV 2 begynder at sende.
1979 Som et led i en større modernisering bliver selskabet Bornholms Fragtrute nedlagt. Nedlæggelsen sker, fordi de nye og store bilfærger, M/F Povl Anker og M/F Jens Kofoed, har kapacitet til at løfte både passagerer og gods.
1976 Gunnar “Nu” Hansen forlader Danmarks Radio efter 41 år.
1969 Drikkepengesystemet bliver afskaffet på danske restauranter.
1949 Folkerepublikken Kina dannes med Mao Zedong som formand.
1896 Dagbladet Kristeligt Dagblad bliver grundlagt af Indre Mission  –  ikke mindst som modvægt til “Politiken.”
1884 Dagbladet Politiken udkommer for første gang.

Husker du?
Musikeren Leo Nielsen? Han var kendt fra duoen “Sussi og Leo.” De var gift og spillede sammen på tusindvis af markeder og i 23 år på “Skansen” i Skagen. Leo Nielsen døde 1. oktober 2023, 67 år.
(Kilder: Dagsdato, Wikipedia)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 30. september. Solen står op kl. 06.59  og går ned kl. 18.39. Dagen er aftaget med fem timer og 45 minutter. (UV Maks 2.2) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag. Vejret i dag: Lidt eller nogen sol og enkelte lette byger. Temp. omkring 13 grader, og

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 29. september. Solen står op kl. 06.58 og går ned kl. 18.42. Dagen er aftaget med fem timer og 40 minutter. (UV Maks 2.4) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol, der dog i perioder kan virke

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 28. september. Solen står op klokken 06.56 og går ned klokken 18.44. Dagen er aftaget med fem timer og 36 min. (UV maks 2.5). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god, ny uge…   Vejret i dag: Tørt med nogen sol. Temp. op mellem 16 og 19 grader, og let

Læs mere »