Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 29. september. Solen står op kl. 06.58 og går ned kl. 18.42. Dagen er aftaget med fem timer og 40 minutter. (UV Maks 2.4) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

(Send gerne dit eget efterårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

 

Vejret i dag:

Tørt med nogen eller en del sol, der dog i perioder kan virke sløret af højtliggende skyer. Temp. op mellem 17 og 20 grader og svag til let vind fra syd og sydøst, der drejer til sydøst og øst og tiltager en smule. (DMI).

Idag er det Mikkels dag
Efter ærkeenglen Michael, som siges at stå ved Paradisets port, hvorfra han skal lede sjælene ind i Himlen. Mikkelsdag var tidligere terminsdag for betaling af gæld, og skiftedag, hvor tyende kunne skifte plads.

Vi siger tillykke til

1936 Sven Skovmand, fhv. MP (R)
1943 Lech Walesa, polsk fagforeningspioner, Polens præsident 1990-1995.
1945 Bjarne Hastrup, adm. dir. og medstifter af Ældre Sagen.
1956 Sebastian Coe, fhv. engelsk løber.
1970 Nicolas Winding Refn, filminstruktør.
1981 Julie Ølgaard, skuespillerinde.
1989 Sarah Mahfoud, færøskfødt bokser, Vild med Dans-vinder 2016.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 29. september?
2020
Antallet af døde coronasmittede i verden runder en million.
2005 Den tyske supermarkedskæde Lidl holder sit indtog i Danmark.
1978 Pave Johannes Paul den Første findes død i sin seng i Vatikanet. Han har nåede kun at være pave i 33 dage.
1968 Jørn Hjorting og Danmarks Radio lancerer “Dansktoppen”.
1964 Den danske svømmer Greta Andersen svømmer fra England til Frankrig på 13 timer og 14 minutter.
1950 Bell Laboratories konstruerer den første automatiske telefonsvarer.
1941 Babij Jar-massakren i Ukraine: SS-soldater med lokalt politi og kollaboratører myrder 33.771 jøder.
1940 Radio-quiz programmet “Kvit eller dobbelt” har premiere på den amerikanske radiostation Mutual Radio Net. Det bliver senere kopieret af DR og bliver en stor succes i Danmark.
1844 P.C. Hauberg fødes. Selvom han oprindeligt var københavner, blev han gennem sit omfattende arbejde og sine vandringer på Bornholm en af de  største kendere af bornholmske fortidsminder og øens tidlige historie.

Husker du?
TV-underholdningschef  og Tivoli-direktør Niels-Jørgen Kaiser? Han blev programchef i radioen og senere DR TV’s underholdningsafdeling, Senere blev han administrerende direktør i Tivoli. Niels-Jørgen Kaiser døde 29. september 2001, 71 år.
(Kilder: Dagsdato, Wikipedia)

Du vil måske også synes om

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 7. oktober. Solen står op kl. 07.13  og går ned kl. 18.21. Dagen er aftaget med seks timer og 16 minutter. (UV Maks 2.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.   Vejret i dag: Mest skyet, og en overgang måske lidt regn. Temp. op mellem 13

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »