Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 27.  september. Solen står op kl. 06.54 og går ned kl. 18.47. Dagen er aftaget 5 t og 31 minutter. (UV Maks 2.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.

(Send gerne dit eget efterårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

 

Vejret i dag
I morgentimerne lokalt tågebanker, men ellers tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 19 grader. Svag til jævn Vind fra sydøst og øst, i løbet af dagen tiltagende til let til frisk vind. (DMI)

Idag er det Cosmus dag
Efter en græsk læge, som sammen med sin tvillingebror Damianus led martyrdøden i Syrien under kejser Diocletians kristenforfølgelser.

Verdens Turismedag
Verdensturismeorganisationen UNWTO ønsker at rette international opmærksomhed mod den betydning turisme har for både kulturelle, politiske og økonomiske værdier. Verdens Turismedag er blevet markeret siden 1980. Datoen blev valgt, fordi UNWTO blev etableret på samme dato ti år tidligere.

Vi siger tillykke til

1944    Jan Utzon, arkitekt.
1952     B.S. Christiansen, jægersoldat, teambuilder.
1955     Susanne Hegelund, Partner og fhv. studievært  på TV 2 News.
1958     Shaun Cassidy, amerikansk sanger.
1972     Gwyneth Paltrow, amerikansk skuespiller.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk på datoen 27. september?
2015 Efter en absolut rekordsæson med masser af rejsende melder Bornholmerbussen ud, at den sænker billetprisen med 20 kroner til glæde for pendlere og øens gæster.
1973 Operahuset i Sydney, tegnet af Jørn Utzon (på sønnen Jans fødselsdag) tages i brug.
1964 Lee Harvey Oswald bliver af Warren-rapporten udpeget som den skyldige i mordet på præsident John F. Kennedy tidligere i 1963. Det er der senere sat store spørgsmålstegn ved.
1945 Handelsminister Vilhelm Fibiger fremlægger Værnemagerlov III og IV med henblik på det økonomiske retsopgør mod virksomheder, der tjente store penge på samarbejdet med den tyske besættelsesmagt.
1939 Warszawa overgiver sig efter voldsomme tyske bombardementer. Som følge af Molotov-Ribbentrop-pagten deles Polen herefter mellem Nazi-Tyskland og Sovjetunionen.
1821 General Agustín de Iturbide marcherer ind i Mexico City, hvilket markerer afslutningen  på Mexicos uafhængighedskrig mod Spanien.
1799
Trykkefriheden indskrænkes i Danmark-Norge, og de samfundskritiske forfattere P.A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun landsforvises.

Husker du?
Skipper og forfatter Mogens Frohn Nielsen? Han grundlagde på eget initiativ projektet “Fulton”, der var et projekt for udfordrede drenge, der ofte med endog meget alvorlig kriminalitet i bagagen kom til skolen i Assens og ombord på skonnerten “Fulton” for at komme på ret køl. Mogens Frohn Nielsen var også forfatter til en række debatbøger. Han døde 27. september 2010, 75 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia.)

Du vil måske også synes om

Problemet er ikke løst: Trefor kan fortsat ikke tilslutte store kunder

ENERGI: Det hjælper ikke virksomheder i Trekantområdet og på Bornholm, at Energinet nu fordeler kapacitet til nyt elforbrug og ny elproduktion. Udfordringen i skillefladen mellem transmissionsnettet og distributionsnettet er ikke løst, og Trefor kan derfor fortsat ikke tilslutte projekter i kategori 2.   Siden oktober sidste år har en række virksomheder

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 14. november. Solen står op kl. 07.29 og går ned kl. 15.58. Dagen er aftaget med otte timer og 56 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol, i løbet af formiddagen og eftermiddagen i perioder mere skyet

Læs mere »

Flot: Emma fra Rønne fik tredjeplads i Projekt Edison

UNGE: 12-årige Emma  fra Søndermarksskolen vandt 4000 kroner i opfinderkonkurrence med idé, der skal støtte kræftforskning   12-årige Emma Sofie Sønderskov Jørgensen fra 6. klasse på Søndermarksskolen i Rønne havde ikke regnet med at komme hjem med en pris, da hun torsdag deltog i finalen i Projekt Edison i Arena

Læs mere »