MORGENHILSEN: Lørdag 26. september. Solen står op kl. 06.52 og går ned kl. 18.50. Dagen er aftaget med fem timer og 27 minutter. (UV Maks 2.5.) Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret i dag:
Mest skyet men også mest tørt, i løbet af eftermiddagen opklaring med nogen eller en del sol. Temp. omkring 16 grader og let til jævn vind fra sydvest, om eftermiddagen drejende vest. (DMI).
Idag er det Adolfs dag
Efter en søn af en muslimsk far og en kristen mor. Efter faderens død blev han sammen med sin bror Johannes omkring år 824 henrettet, efter at være angivet af faderens familie for deres kristne tro. De blev begravet i Córdoba. De ældste beretninger om deres dyrkelse som helgener stammer fra år 858.
Vi siger tillykke til
1943 Finn Storgaard, skuespiller.
1944 Christiane Rohde, skuespiller.
1945 Bryan Ferry, engelsk rocksanger.
1954 Birgitte Raaberg, skuespiller.
1967 Morten Kærså, komponist og musiker.
1965 Lene Espersen, fhv. MF, minister (C).
1977 Karin Mortensen, håndboldmålvogter 2000-2012.
1981 Serena Williams, amerikansk tennisspiller.
1990 Emil Birk Hartmann, sanger.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 26. september?
2022 Nord Stream-gasledningerne saboteres sydøst og nordøst for Bornholm. Klokken 02.03 registrerer seismologer den første store sprængning under havbunden, der ødelægger Nord Stream 2, og senere på aftenen rammes Nord Stream 1.
1984 England og Kina underskriver en aftale, der overdrager Hongkong til Kina i 1997.
1964 Valby Gasværk eksploderer. Tre ansatte og en forbipasserende bliver dræbt og mere end end 200 såret. Tusinder af ruder i omliggende beboelsesejendomme bliver blæst ud ved eksplosionen, som kan høres i hele hovedstadsområdet.
1960 En debat mellem præsidentkandidater bliver første gang transmitteret i amerikansk tv. Slaget står mellem Richard Nixon og John F. Kennedy.
1937 Den tre kilometer lange Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster bliver indviet af Kong Christian 10. Det er Europas længste bro.
1689 Fæstningskommandanten på Christiansø udsteder ordre om at afregne med den bornholmske skarpretter Haagen Nielsen for bålmateriale og en tjæretønde. Dagen efter brændes en ung soldat levende på klipperne for sin forbrydelse.
1580 Den engelske opdagelsesrejsende Sir Francis Drake vender hjem til England efter som den første englænder at have sejlet hele jorden rundt
Husker du?
Den amerikanske skuespiller Paul Newman? Han var et af de helt store navne i amerikansk filmhistorie og blev nomineret til en Oscar hele ti gange og modtog tre. Han døde 26. september 2008, 83 år.
(Kilder: DagsDato, Wikipedia)



