MORGENHILSEN: Søndag 6. september. Solen står op klokken 06.14 og går ned klokken 19.41. Dagen er tiltaget med tre timer og 58 min. (UV maks 3.5) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.

Vejret i dag:
Tørt med nogen eller en del sol. Temp. omkring 16 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind (DMI).
Idag er det Magnus dag
Efter en schweizisk benediktinermunk som, efter i en periode at have levet som eneboer, missionerede i Tyskland hvor han grundlagde klosteret Sankt Mang i Füssen. Han døde i midten af 700-tallet.
Swaziland har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1968.
Vi siger tillykke til
1943 Roger Waters, engelsk musiker (Pink Floyd).
1974 Nina Persson, svensk sangerinde (The Cardigans).
1991 Cecilie Lind, forfatter
OBS! Lokale fødselsdage, og de behøver ikke være runde, er meget velkomne. Sendes til red@bornholm.dk
Hvad er der sket på datoen 6. september?
2005 Elektroniske fodlænker i hjemmet bliver indført som alternativ til korte fængselsstraffe.
1997 Prinsesse Diana bliver bisat fra Westminster Abbey. Over en million mennesker er på gaden, og to milliarder ser tv.
1982 Hovsa: Fregatten Peder Skram affyrer ved en fejltagelse et Harpoon-missil med 100 kg trotyl mod Sjællands Odde. Missilet rammer et sommerhusområde ved Lumsås, og to sommerhuse bliver udslettet og over 100 beskadiget. Mirakuløst kommer ingen mennesker til skade.
1945 I Rigsdagen holder den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch en historisk tale, der baner vejen for, at Danmark officielt kan træde ind som et af de 50 stiftende medlemmer af De Forenede Nationer (FN).
1942 Den konservative politiker, John Christmas Møller, holder en skelsættende radiotale via BBC fra sit eksil i London. Talen er et direkte svar på statsminister Vilhelm Buhls “stikkertale” fire dage forinden, hvor Buhl opfordrede til at anmelde sabotører. Christmas Møller opfordrer i stedet befolkningen til aktiv modstand og sabotage mod besættelsesmagten.
1940 Luftfartstilsynet det formelle godkendelsesbevis, der tillod start og landing i dagtimerne på den dengang nye græsbane uden for Rønne. Det banede vejen for, at ruteflyvningen til København kunne indvies officielt et par måneder senere
1897 Natten til den 6. september strander det 442 tons store finske træskib Ihana i tæt regntykning på Bornholms vestkyst ud for Knorrenborg syd for Rønne. Skibet slås til vrag og sælges efterfølgende på auktion.
1819 Skomagersønnen H.C. Andersen ankommer til København for at søge lykken.
Husker du?
Skuespiller Sonja Maria Sander? Hun var en af landets store tv-barnestjerner og spillede hovedrollen børneserien “Sonja fra Saxogade”. Serien fortsatte med “Sonja på Bornholm” og filmen “Sonjas jul”. Sonja døde 6. september 2020, 61 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia)









