MORGENHILSEN: Mandag 31. august. Solen står op kl. 06.03 og går ned kl. 19.56. Dagen er aftaget med 3 timer og 31 minutter. UV-maks er 4,0. Bornholmnyt.dk ønsker vores læsere en rigtig god mandag.

Vejret i dag:
Skyet med enkelte byger, men også lidt sol indimellem. Temperaturer op omkring 19 grader og svag til jævn vind fra syd. (DMI)
I dag er det Berthas dag
Dagens navn er Bertha efter kong Edelbert af Kents hustru, Bertha af Kent, som omvendte sin ægtefælle til kristendommen omkring år 560.
Kirgisistan har nationaldag og fejrer løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991.
Malaysia har nationaldag og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1957.
Trinidad og Tobago har nationaldag og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1962.
Vi siger tillykke
1944 Niels Hausgaard, sanger og entertainer.
1945 Van Morrison, nordirsk sanger.
1948 Mona Larsen, sanger.
1949 Richard Gere, amerikansk skuespiller.
1957 Hanne Boel, sanger.
1970 Debbie Gibson, amerikansk sanger og skuespiller.
1984 Matti Breschel, fhv. professionel cykelrytter.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 31. august?
2019 Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand for Venstre.
2010 Sundhedsstyrelsen ændrer anbefalingerne for alkoholindtag til maksimalt syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
2009 Peter Skov-Jakobsen bliver viet som den sjette biskop over Københavns Stift.
2006 Måneden har været den vådeste august i 43 år med 143 mm regn. Normalen for måneden er 67 mm.
2006 Norsk politi finder Edvard Munchs maleri Skriget, der blev stjålet mere end to år tidligere.
2005 Tennisspilleren Kenneth Carlsen bliver slået ud i første runde af US Open. Gennem karrieren ryger han ud i første runde i alt 30 gange ved Grand Slam-turneringer. “Rekorden” består indtil 2014, hvor en spansk tennisspiller slår den.
1939 Nazi-Tyskland fingerer et polsk angreb på radiosenderen i Gleiwitz for at bruge det som påskud for at angribe Polen den følgende dag. Angrebet bliver begyndelsen på 2. verdenskrig.
1916 Dagbladet B.T. udkommer for første gang. Prisen er 3 øre i løssalg.
1888 Mary Ann Nichols findes død i London som det første kendte offer for den berygtede seriemorder Jack the Ripper.
1689 En kongelig ordre udstedes til renteskriver Anders Vognsen. Han pålægges inden for fire dage at rejse til Bornholm for at overtage embedet som amtsskriver efter den suspenderede August Dechner. Amtsskriveren var en central figur, der stod for øens skatteopkrævning og jordebogsregnskaber.
1314 Den norske konge Håkon 5. flytter Norges hovedstad fra Bergen til Oslo.
Husker du?
Prinsesse Diana af Wales? Hun blev i 1981 gift med kronprins Charles. Sammen fik de prins William og prins Harry. Parret blev skilt i 1996. Prinsesse Diana var dybt engageret i humanitært arbejde. Hun interesserede sig for sine medmennesker, børn og mode. Hun døde 31. august 1997, 36 år gammel.
(Kilder: Dagsdato, Wikipedia m.fl.)









