Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 20. august. Solen står op klokken 5.42 og går ned klokken 20.23. Dagen er aftaget med 2 timer og 44 min. (UV maks 4.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.

Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn. (Dagens foto: Jaxel)

 

Vejret i dag:
Nogen sol og mest tørt. Temp. op mellem 17 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, der efterhånden drejer til omkring syd. (DMI).

Idag er det Bernhards dag
Efter Bernhard af Clairvaux, som opførte et kloster i Clairvaux i Frankrig og grundlagde Cister­cien­ser­ordenen. Han døde på denne dag i år 1153.

Ungarn har nationaldag – og fejrer Sankt Stephens Dag til minde om Ungarns første konge.

Vi siger tillykke til

1931    Don King, amerikansk boksepromotor
1948    Robert Plant, engelsk sanger i Led Zeppelin.
1952    John Hiatt, amerikansk sanger og sangskriver.
1983    Andrew Garfield – amerikansk/britisk skuespiller.
1992    Demi Lovato, amerikansk popstjerne, sangskriver og skuespiller

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk på datoen 20. august?
1996 I Danmark måles årets varmeste dag med 32 graders varme.
1995 Over 250 bliver dræbt, da to tog kolliderer 200 km/t nord for den indiske hovedstad New Delhi.
1989 55 omkommer, da en såkaldt festbåd, Marchioness, bliver påsejlet af en pram på Themsen midt i London. 83 overlever kollisionen, der er en af de alvorligste nogensinde på Themsen.
1969 De fire medlemmer af The Beatles indspiller for sidste gang som gruppe færdiggørelsen af albummet Abbey Road.
1941 Folketinget forbyder ved “kommunistloven” Danmarks Kommunistiske Parti. Efter den Nazi-tyske alliance med Sovjetunionen.
1940 Lev Trotskij angribes med en ishakke i Mexico City. Han dør af sårene den følgende dag.
1882 Tjajkovskijs 1812-ouverturen uropføres i Moskva.
1741 Den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, i russisk tjeneste, kaster anker ved Kayak Island i Alaska som den første europæiske ekspeditionsleder, efter at have spottet fastlandet en måned forinden.
1716 Under Den Store Nordiske Krig oplever kystbeboerne på det nordlige Bornholm et usædvanligt syn ude på havet. En massiv allieret flåde bestående af 18 danske, 22 engelske og 15 russiske orlogsskibe samt en enorm flok handelsskibe kommer sejlende for fulde sejl og kaster anker ud for Allinge. Synet skabte stor frygt for invasion blandt strandvagterne, men flåden sejlede videre uden kamphandlinger
1709 Politi- og kommercekollegiet i København udsteder en “Opsats” (forordning), som amtmanden på Bornholm modtager. Den påbyder, at vagter skal tjekke alle fremmede søfolks sundhedspas ved kysterne for at holde den dødelige pest væk fra øen. Vagterne instrueres i altid at bære eddike, samt antænde røgelse af enebær, svovl og malurt til desinfektion.]

Husker du?

Skuespiller Gyda Hansen? Hendes karriere var koncentreret omkring lystspil og revyer og hun medvirkede også i en del spillefilm og flere TV-serier. Gyda Hansen døde 20. august 2010, 72 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)

 

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 9. oktober. Solen står op kl. 07.17 og går ned kl. 18.16. Dagen er aftaget med seks timer og 25 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.   Vejret i dag: Først på dagen måske en enkelt byge, ellers mest tørt og nogen eller en del

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 8. oktober. Solen står op klokken 7.15 og går ned klokken 18.19. Dagen er aftaget med 6 timer og 20 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først tørt med en del sol, men efterhånden bliver det skyet, og om eftermiddagen i perioder

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 7. oktober. Solen står op kl. 07.13  og går ned kl. 18.21. Dagen er aftaget med seks timer og 16 minutter. (UV Maks 2.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.   Vejret i dag: Mest skyet, og en overgang måske lidt regn. Temp. op mellem 13

Læs mere »