Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 18. august. Solen står op kl. 05.39 og går ned kl. 20.28. Dagen er aftaget med to timer og 35 minutter. (UV Maks 4.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Send gerne dit eget morgenbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn. (Dagens foto: Dylan)

 

Vejret i dag:
Først på dagen enkelte byger, ellers lidt eller nogen sol, men efterhånden mest skyet. Temp. op mellem 14 og 19 grader, og svag til jævn vind fra vest. (DMI)

Idag er det Agapetus dag
Efter en 15-årig ung mand, der led martyrdøden på bålet, efter at løverne havde nægtet at dræbe ham.

Vi siger tillykke til

1943 Lis Kauczki, topsangerinde.
1948 Peder Kragerup, kapelmester.
1961 Ester Brohus, sangerinde.
1969 Christian Slater, amerikansk skuespiller.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 18. august?
2019 Statsminister Mette Frederiksen er i Grønland på officielt besøg. På pressemøde i Nuuk siger hun, at USA’s præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland er en “absurd diskussion”.
1977 Elvis Presley bliver begravet i Graceland under stor tumult. Det er to dage siden, han døde.
1969 1966 I Kina indledes Maos kulturrevolution, da forsvarsminister Lin Biao under et massemøde hilser på de første rødgardister.
1964 Sydafrika bliver udelukket fra de Olympiske Lege på grund af landets apartheid-politik.
1943 Folkestrejker i Danmark. De var rettet mod den tyske besættelsesmagt og brød ud i flere danske byer.
1941 Den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om Forbud mod Kommunistisk Virksomhed.
1932 Ballonskipper Auguste Picard sætter højderekord på 16.500 meter.
1920 I USA foretages den 19. ændring til forfatningen, hvilken gav kvinder stemmeret.
1871 Det første tog kører gennem Alperne, da sidste hånd lægges på Mont Cenis tunnelen.
1858 Det lykkedes at sende det første telegram fra Amerika til Europa ved hjælp af Morsealfabetet.

Husker du?
Sangerinden Grethe Ingmann?  Hun sang primært pop og jazz og var blandt sin generations bedste popsangerinder. I 1963 vandt hun sammen med sin mand Jørgen Ingmann Dansk Melodi Grand Prix og derefter Eurovision Song Contest i London med “Dansevise”. Hun døde 18. august 1990, 52 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)

Du vil måske også synes om

Signe svinger saven til “Tivoli-Mesterskabet i Skovhugning”

DET ER BARE FOR SKOV: Signe Haakonsson fra Rønne deltager igen i “Tivoli-Mesterskabet i Skovhugning”, der holdes i forbindelse med den store Have- og Blomsterfestival.   Når Tivoli slår dørene op for dette års store Have- og Blomsterfestival, bliver festivalen skudt i gang med “Tivoli-Mesterskabet i Skovhugning,” hvor deltagere fra

Læs mere »

Bornholmske tankstationer udvider indsamling til indlagte børn

STØTTE: Fra den 18. august og en lille måned frem kan bilister på de to bornholmske Shell-tankstationer i Rønne og Aakirkeby støtte Legeheltenes arbejde på hospitalerne, når de tanker, lader og shopper i butikkerne. Lige nu er 200 frivillige i fuld gang med at producere unikke strikkede og hæklede hjerter,

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 17. august. Solen står op kl. 05.37 og går ned kl. 20.30. Dagen er aftaget med 2 timer og 31 minutter. (UV Maks 4.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag. Vejret i dag: Nogen sol, måske en byge eller to. Temp mellem17 og 20 grader. Hele perioden

Læs mere »