MORGENHILSEN: Onsdag 10. juni. Solen står op kl. 04.21 og går ned kl. 21.38
Dagen er tiltaget med ti timer og 8 minutter. (UV maks 5.5). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag.

Vejret i dag:
Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind, men vinden drejer til omkring syd og bliver svag til let. (DMI).
(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
I dag er det Onuphrius dag
Efter en egyptisk fyrstesøn, der som ung besluttede et liv som eneboer i ørkenen. Her levede han i 60 år til sin død omkring år 400 og havde i den tid kun kontakt med engle, som bragte ham den hellige nadver.
Portugal har nationaldag – Portugals dag – hvor nationalpoeten Luis de Camoes bliver æret. Han døde på denne dag i 1580.
Vi siger tillykke til
1947 – Solbjørg Højfeldt, skuespiller
1950 – Jannie Faurschou, skuespiller
1965 – Elizabeth Hurley, amerikansk skuespillerindeVi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 10. juni?
2007 Københavns Zoo åbner sit nye elefantanlæg til havens syv elefanter. Det har kostet 280 millioner kroner.
1997 Den svenske rigsdag beslutter, at Barsebäcks to reaktorer skal lukkes inden juli 1998.
1992 Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik fejrer sølvbryllup.
1971 USA ophæver 21 års embargo mod Folkerepublikken Kina.
1967 Prinsesse Margrethe (senere Dronning Margrethe og Henri André greve de Laborde de Monpezat vies i Holmens Kirke.
1967 Seksdageskrigen slutter, da Israel og Syrien enes om en våbenhvile.
1963 Post & Telegrafvæsenet har udbygget sit antennenet, og biltelefoner kan nu anvendes over hele landet.
1944 Tyskerne ødelægger byen Oradour-sur-Glane i Frankrig og myrder 190 mænd, 245 kvinder og 207 børn. Landsbyen er aldrig genopbygget og står som et minde om denne udåd.
1943 Kuglepennen patenteres i USA af Laszlo Biro.
1942 Den tjekkiske landsby Lidice jævnes med jorden og alle mandlige indbyggere henrettes som gengæld for drabet på den tyske rigsprotektor Reinhard Heydrich 27. maj samme år.
1940 Italien erklærer krig mod Storbritannien og Frankrig; sidstnævnte er allerede nedkæmpet af den tyske værnemagt.
1935 AA, Anonyme Alkoholikere, bliver stiftet i Ohio, USA af William G. Wilson og Robert Smith, to tørlagte alkoholikere.
1829 Første rokonkurrence nogensinde mellem Oxford og Cambridge holdes med Oxford som vinder.
Husker du?
Skuespilleren Helle Virkner.?Hun Hun spillede med i mange danske film og havde bl.a. roller i tv-serierne “Huset på Christianshav” som fru Olsen og i “Matador” som Elisabeth Friis. Helle Virkner var gift med Danmarks forhenværende statsminister Jens Otto Krag, og hun var dermed også tidligere statsministerfrue. Helle Virkner døde 10. juni 2009, 83 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)










