Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 30. maj. Solen står op kl. 04.30 og går ned kl. 21.25. Dagen er tiltaget med 9 timer og 47 minutter. (UV maks 5.2). Bornholmnyt.dk ønsker sine medlemmer en rigtig god lørdag.

Vejret i dag:
Efterhånden mest skyet vejr, men det holder stort set tørt. Der kan også komme lidt eller nogen sol i perioder. Temp. mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind fra vest.(DMI)

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

Idag er det Vigands dag
Muligvis efter Venantius fra Arles i Sydfrankrig. Han ville tale sin kristne bror fra hans tro, men blev i stedet selv omvendt og levede et helligt liv. Han døde som martyr omkring år 400.

Vi siger tillykke til

1946 – Jens Smærup Sørensen, forfatter.
1950 – Sten Ziegler, fodboldspiller, Hvidovre og Ajax Amsterdam, 25 landskampe.
1957 – Maria Grønlykke, forfatter
1962 – Pia Juul, dansk forfatter.
1964 – Tom Morello, amerikansk guitarist
1980 – Steven Gerrard, fhv. engelsk fodboldspiller for Liverpool

Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 30. maj?
1431 – Jeanne d’Arc bliver brændt på bålet i Rouen efter at være blevet dømt som heks og kætter.
1492 – Kong Hans stadfæster magistratens ret til at kræve et pund peber af enhver udenlandsk kræmmer, som slår sig ned i København. Kræmmerne skal leve ugifte – som “pebersvende”.
1536 – Henrik 8. af England gifter sig med Jane Seymour, en kammerpige til hans to første hustruer, kun 11 dage efter henrettelsen af hans tidligere hustru, Anne Boleyn.
1934 – Nazisterne i Tyskland indleder retssager mod påståede kommunister.
1942 – RAF indleder første luftangreb på Tyskland, der indsættes mere end 1.000 fly. Det primære mål er Köln.
1943 – Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn indvies.
1945 – Folketinget genindfører dødsstraf for forbrydelser under besættelsen.
1961 – Danmark får 21 års valgret efter folkeafstemning.
1967 – Den nigerianske stat Biafra erklærer sig selvstændigt, hvilket starter en tre år lang borgerkrig.
1982 – Spanien bliver det 16. medlem af NATO.
1986 – Folketinget vedtager lov om TV 2 med virkning fra januar 1988.
1989 – Sangeren Cliff Richard udsender single nummer 100.
2001 – København får under omfattende sikkerhedsforanstaltninger besøg af forfatteren Salman Rushdie.

Husker du?
Maleren Henry Heerup? Hans kunstværker indbefatter blandt meget andet malerier, litografier, stenskulpturer, linoleumssnit, tegninger samt de såkaldte “skraldemodeller”, som han komponerede af gammelt skrot og skrammel. Han døde 30 maj, 1993, 85 år.(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)

Du vil måske også synes om

Nyt medlem af Rotary i Nexø

  Nexø Rotary Klub har budt velkommen til Rebecca Marx Bendixen. For mange i Nexø og omegn er Rebecca et velkendt ansigt. Hun har igennem en lang årrække været en markant og aktiv drivkraft i det lokale erhvervs- og foreningsliv. I 2013 startede hun platformen Frøken Nexø med fokus på

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 30. august. Solen står op kl. 06.01 og går ned kl. 19.59. Dagen er aftaget 3 t og 27 minutter. (UV maks. 4,0). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.   Vejret i dag: Skyet, og tidvis med regn eller byger, til eftermiddag kun få byger, og

Læs mere »

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »