Onsdag 20. maj. Solen står op klokken 4.44 og går ned klokken 21.10. (UV: Max 4.9) Dagen er tiltaget med ni timer og 17 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.
Vejret i dag:
Først på dagen nogen sol, men ellers skyet vejr og ud på eftermiddagen lidt regn vestfra. Temp. op mellem 12 og 16 grader, og svag til jævn vind fra sydøst og syd. (DMI)
(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
Idag er det Angelicas dag
Navnet er ikke et helgennavn, men det har været tilknyttet dagen siden 1727.
Cameroun har nationaldag – og fejrer forfatningens vedtagelse i 1972.
Østtimor har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Indonesien i 2002.
Verdensdagen for bier
FN’s Generalforsamling vedtog denne mærkedag i 2017 efter forslag fra Slovenien. Formålet er at skabe opmærksomhed om biernes livsvigtige rolle i vores økosystem samt de store trusler, som vilde bier og andre pollinatorer står overfor i dag. Datoen markerer fødselsdagen for slovenske Anton Janša (1734–1773), som betragtes som en af pionererne inden for moderne biavl.
Vi siger tillykke til
1938 Jan Bonde Nielsen, erhvervsmand
1938 Lone Koppel, operasangerinde.
1939 Birgit Conradi, skuespillerinde.
1946 Cher, amerikansk sangerinde og skuespillerinde.
1964 Ole Ryborg, tv-korrespondent
1974 Michel Belli, musiker
1981 Marie Egede, komiker, tv-vært.
1994 Alelex Høegh Andersen, skuespiller, sanger
Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 20. maj?
2015 David Lettermen er sidste gang vært på det amerikanske talkshow Late Show, som han har bestyret siden 1993. I alt er det blevet til 6.028 udsendelser.
2004 Grønlands Hjemmestyre vedtager at acceptere en opgradering af den amerikanske militærbase i Thule, så radaranlægget kan indgå i USA’s såkaldte missilskjold.
2002 Østtimor bliver selvstændig efter gennem flere århundreder at have været under fremmed styre. Senest har landet siden 1974 været under en brutal indonesisk besættelse, hvorunder 200.000 af landets godt 800.000 indbyggere er døde.
1945 Den berømte krigskorrespondent og fotograf Lee Miller ankommer til Danmark i en sønderskudt bil. For Lee Miller blev opholdet i Danmark i befrielsessommeren en dyb kontrast til de grusomheder, hun netop havde dokumenteret. Hun havde forinden fotograferet rædslerne i koncentrationslejrene Buchenwald og Dachau.
1944 Mellem 20. og 23. maj 1944, mms Danmark var besat, holdt Island en folkeafstemning, hvor befolkningen med et massivt flertal stemte for at ophæve unionen med Danmark, hvilket førte til oprettelsen af den uafhængige Republik Island 17. juni 1944.
1943 Efter knap to års tjeneste på Østfronten blev det berygtede korps af danske nazistiske frivillige, Frikorps Danmark opløst. De overlevende soldater blev i Grafenwöhr mødt med et massivt pres fra både SS og danske nazistledere for at fortsætte krigen . Størstedelen af mandskabet blev overført direkte til det nyoprettede SS-Panzergrenadier-Regiment 24 Danmark, som blev en del af den hårdføre SS-division “Nordland”.
1940 Koncentrationslejren Auschwitz bliver taget i brug, da de første 30 tyske kriminelle fanger ankommer fra Sachsenhausen for at fungere som kapos. Nazisterne udvalgte bevidst hårdføre, kriminelle fanger fra lejren Sachsenhausen til at udfylde rollen som kapos. Formålet var at skabe et internt hierarki, hvor disse tyske kriminelle fungerede som brutale arbejdsledere og bødler over for de politiske fanger, som ankom kort efter.
1927 Kl. 7.52 letter Charles Lindbergh fra Roosevelt Field, Long Island med “Spirit of St. Louis” på historiens første soloflyvning over Atlanterhavet. Han lander i Frankrig 33½ time senere.
1902 Cuba opnår selvstændighed fra USA
1645 Christian 4. påbyder præsterne i Sjællands Stift at føre kirkebøger. Det følgende år kommer påbuddet også til at gælde for Jyllands, Fyns og Skånes stifter.
Husker du?
Hannah Bjarnhof var skuespiller og lydbogsindlæser. Hun skrev egne tekster og gennem hele sin karriere havde hun række biroller på dansk film, indspillede plader og var en flittigt benyttet oplæse. Berømt blev hendes komiske monolog “Børnefødselsdagen”, der i årtier var et meget yndet nummer i Giro 413. Hun døde 20. maj 2002 og blev 73 år.(Kilder: Dagsdato og Wikipedia)



