Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 17. maj. Solen står op klokken 4.49 og går ned klokken 21.05. Dagen er tiltaget med ni timer og syv minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig søndag.

Vejret:
Tørt med en del sol. Temp. op mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til sydøst. (DMI)

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

I dag er det Brunos dag
Efter grundlæggeren af domkirken i Würtzburg. Han var biskop i byen og blev dræbt under et nedstyrtende tag i 1045 og gravlagt i kirken, hvor der senere skete mirakler ved graven.

Norge har nationaldag – og fejrer Eidsvold-forfatningen, som blev underskrevet i 1814 ved løs­ri­vel­sen fra Danmark.

FN’s internationale Verdensdag for telekommunikation.
 Dagen markerer årsdagen for grundlæggelsen af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) 17. maj 1865.

Vi siger tillykke til

1983 Simon Mathew, sanger
1978 Divya Das, tv-vært 
1973 Máxima, argentinskfødt dronning af Nederlandene 
1971 Farshad Kholghi, foredragsholder
1962 Steffen Kretz, tv-journalist
1957 Peter Høeg, forfatter
1956 Bob Saget, amerikansk skuespiller og tv-vært
1950 Søren Rislund, komiker

Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til lejo@surfmail.dk

Hvad skete historisk på datoen 17. maj?
2006 En Stradivarius-violin fra 1707 bliver solgt på i New York for 20,6 millioner kroner – det hidtil dyreste musikinstrument, der er solgt på en auktion.
1988 Pepsi-Cola reklamerer i sovjetisk fjernsyn, som det første amerikanske firma nogensinde. Blandt tv-spottene er Michael Jackson i sin nye video, “Bad”.
1982 En 35-årig mand affyrer 14 skud med et jagtgevær mod Christiansborg, netop som dron­ning Margrethe har forladt sine repræsentationslokaler. Dronningen og prinserne får efter denne episode livvagter.
1978 Schweizisk politi finder Charlie Chaplins kiste med liget intakt. Den blev stjålet to måneder tidligere af to bortførere, som krævede løsepenge.
1949  England anerkender republikken Irland, men gør fortsat krav på herredømme over Nordirland, provinsen Ulster.
1940  Tyske tropper erobrer Bruxelles, og den belgiske regering må flytte til Ostende.
1935  Hitler genindfører almindelig værnepligt i direkte strid med Versaillestraktaten fra 1920. Den tyske oprustning er i gang.
1928  De 9. moderne olympiske lege med deltagelse af 46 nationer og 2.883 atleter åbnes i Amsterdam.
1890 Operaen Cavalleria Rusticana bliver uropført i Rom. Den er udpeget som vinder i en konkurrence om den bedste enakts opera og er komponeret af den 27-årige italiener Pietro Mascagni.
1814 Norge vedtager sin nye forfatning og erklærer sig uafhængig af Sverige. De beholder dog den svenske kon­ge som monark de næste 90 år.
1792 24 New York City-børsmæglere mødes i Wall Street, hvor de etablerer byens første børs med værdipapirer (i dag New York Stock Exchange).

Husker du?
Sangeren og tv-speakeren Pedro Biker? Hans dybe og rolige stemme førte ham i 1958 til piratstationen Radio Mercur. Senere skiftede han til Danmarks Radio, hvor han fra slutningen af 1966 blev et landskendt ansigt som fast speaker på TV-Avisen.  Sideløbende med sit tv-arbejde sang han sig i 1970 direkte ind i danskernes hjerter med sit absolut største hit, “Regndråber drypper i mit hår, som toppede Dansktoppen. Han døde 17. maj 1973, 48 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 15. august. Solen står op klokken 5.40 og går ned klokken 20.46. Dagen er aftaget med to timer og 27 min. (UV maks 4.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag. Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 14. august. Solen står op klokken 5.31 og går ned klokken 20.37. Dagen er aftaget med to timer og 23 min. (UV maks 4.7) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend…   Vejret i dag: Solrigt og tørt. Temp. op mellem 21 og 25 grader. Svag til let

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 13. august. Solen står op kl. 05.29:  og går ned kl. 20.39. Dagen er aftaget med to timer og 14 minutter. (UV Maks 4.7.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.   Vejret i dag: En del sol, men i perioder stedvis mere skyet. Temp. op mellem

Læs mere »