Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 9. maj. Solen står op kl. 05.04 og går ned kl. 20.50. Dagen tiltaget med otte timer og 38 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag.

Vejret i dag:
Solrigt med temp. mellem 12 og 16 grader, og svag til jævn sydøstlig vind. (DMI).

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

I dag er det Caspars dag.
Efter den ene af de tre vise mænd, som bragte guld, røgelse og myrra til jødernes nyfødte konge i Bethlehem.

Militær flagdag: Søværnets Dag – bliver holdt på datoen for Slaget ved Helgoland i 1864, hvor den dan­ske flåde, ledet af kommandør Edouard Suenson, besejrede den prøjsisk-østrigske. Det var Danmarks sidste klas­sis­ke sø­slag, udkæmpet med store træskibe, heriblandt fregatten Jylland – og Danmarks sidste betydelige militære sejr.

Europadag – markerer dagen i 1950, hvor Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman med den såkaldte Schuman-erklæring indledte dannelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Denne sammenslutning er begyndelsen til det, vi i dag kender som EU.

Guernsey har nationaldag – og fejrer befrielsen fra Nazityskland i 1945.
Jersey har nationaldag – og fejrer befrielsen fra Nazityskland i 1945.

Vi siger tillykke til

1966 Dennis Sose, bornholmer.
1960  Morten Remar, komponist, sanger og musiker
1955   Anne Sofie von Otter, svensk mezzo-sopran
1950  C.V. Jørgensen, sanger og sangskriver
1949  Billy Joel, amerikansk sanger og sangskriver

Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til finn.edvard@gmail.com.

Hvad skete historisk på datoen 9. maj?
1994 Sydafrikas nyvalgte parlament udpeger Nelson Mandela som landets første sorte præsident.
1945  Sovjetiske tropper går  i land på Bornholm og overtager kontrollen over øen. Det sker dagen efter Rønne og Nexø er blevet bombet af sovjetiske fly, da den tyske kommandant nægter at overgive sig. Sovjetunionen besatte øen frem til april 1946.
1927 Australien åbner sit første parlament i Melbourne i 1901 og gør Canberra til hovedstad i 1927
1908 Winston Churchill vælges til det britiske parlament for første gang og indledte dermed en politisk karriere, der senere skulle gøre ham til en af Storbritanniens mest markante statsledere.
1864 Slaget ved Helgoland. Søslaget mellem Danmark og Østrig/Preussen. De danske skibe Niels Juel og Jylland kæmpede så effektivt, at fjenden måtte flygte ind i britisk farvand. Det blev en klar dansk sejr, og det var Danmarks sidste store søslag.

Husker du?
Den danske skuespillerinde Jeanne Darville? Hun var kendt for sin elegance, stærke udstråling og mange film- og teaterroller. Jeanne Darville var gift med skuespiller Fritz Helmuth og mor til Pusle Helmuth. Jeanne døde 9. maj 2005, 70 år.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 27. august. Solen står op klokken 5.56 og går ned klokken 20.06. Dagen er aftaget med tre timer og 14 min. (UV maks 4.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 19 og 21

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »