Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 19. april. Solen står op klokken 5.48 og går ned klokken 20.11. Dagen er tiltaget med 7 t. og 15 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig søndag.

(Foto: Finn Edvard)

 

Vejret på Bornholm i dag:
Skyet vejr og perioder med regn. Temp. omkring 8 grader, og let til frisk nordøstlig vind. (DMI)

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk.

I dag er det Daniels dag.
Efter profeten Daniel fra Det Gamle Testamente.

Sierra Leone har nationaldag – og fejrer republikkens oprettelse i 1971.

Vi siger tilykke til:

1979 Kate Hudson, amerikansk skuespillerinde
1963 Poul Erik Skammelsen, tv-korrespondent, nyhedsvært 
1946  Peter Vesth visesanger

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad skete historisk på datoen 19. april?
2007 Den gratis morgenavis “Dato” udkommer for sidste gang. Avisen har kostet Det Berlingske Hus over 200 mio. kroner i de otte måneder, den er udkommet.
2005 Hvid røg stiger op fra skorstenen over Det Sixtinske Kapel i Rom, som tegn på, at de 115 forsamlede kardinaler har valgt en ny pave. Den 78-årige tyske kardinal Joseph Ratzinger vælger navnet Benedict XVI, og bliver Den Katolske Kirkes 265. pave.
1993 86 medlemmer af en religiøs sekt omkommer i et flammehav efter en brand i deres hoved­kvarter i Waco, Texas, USA. Sekten har været belejret af politiet i 51 dage efter en skud­episode, da de ville anholde lederen som mistænkt for besiddelse af et ulovligt våbenlager.
1988 To danskere bliver anholdt i Polen, mens de fotograferer en militær flyveplads. De bliver an­kla­get for spionage og idømt henholdsvis syv og ni års fængsel, men udvist efter et halvt år. Deres tilknytning til den danske efterretningstjeneste bliver aldrig officielt bekræftet.
1986 Partiet Fælles Kurs bliver stiftet på Sømandsforbundets landsmøde. Forbundets formand, Preben Møller Hansen, bliver partiets spidskandidat.
1980 Johnny Logan vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Holland med sangen “What’s Another Year”. Danmarks bidrag, “Tænker altid på dig” med Bamses Venner, bliver nummer fjorten.
1968 Omkring 100 studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Det er begyndelsen til det såkaldte ungdomsoprør i Danmark.
1966 Filmen Dr. Zivago vinder seks Oscars ved prisuddellingen i Hollywood.
1958 Bobby Charlton, Manchester Uniteds berømte angriber, debuterer på det engelske landshold.
1956 Den amerikanske skuespillerinde Grace Kelly bliver gift med prins Rainier af Monaco.
1951 Den første Miss World-konkurrence holdes i London og bliver vundet af den svenske deltager.
1942 det danske svømmefænomen Ragnhild Hveger sætter sin rekord nr. 44.
1897 Boston Marathon løbes for første gang. Det er det ældste, endnu eksisterende marathon.

Husker du?
Skuespilleren Poul Reumert?  Han var den mest betydningsfulde og alsidige skuespiller i det 20. århundredes danske teater. Han var kendt som “kongen” af Det Kongelige Teater, hvor han spillede i mere end 50 år. I dag er han også kendt for at have lagt navn til “Årets Reumert”,  den største prisuddeling inden for dansk scenekunst. Poul Reumert døde 19. april 1968, 85 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 8. september. Solen står op klokken 06.18 og går ned klokken 19.36. Dagen er aftaget med 4 timer og 6 min. (UV maks 3.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet vejr og i perioder lidt regn. Temp. omkring 18 grader, og let til

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 7. september. Solen står op klokken 06.16 og går ned klokken 19.39. Dagen er aftaget med 4 timer og 2 min. (UV maks 3.8) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag. Vejret i dag: Tørt vejr med lidt sol af og til. Temp. op mellem 17 og 21 grader,

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 6. september. Solen står op klokken 06.14 og går ned klokken 19.41. Dagen er tiltaget med tre timer og 58 min. (UV maks 3.5) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag.   Vejret i dag:  Tørt med nogen eller en del sol. Temp. omkring 16 grader, og let til

Læs mere »