MORGENHILSEN: Lørdag 21. marts – Solen står op kl. 06.10 og går ned kl. 18.24. Dagen er tiltaget med 5 timer og 13 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret på Bornholm i dag:
Først skyet eller tåget, men i løbet af dagen klarer det op flere steder med en del sol. Temp. stiger til mellem 6 og 11 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Vinden bliver svag til let omkring sydøst eller skiftende. (DMI)
(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
Idag er det Benedicts dag
Efter den hellige Benedikt af Nursia, som grundlagde det første benedektiner kloster på Monte Casino.
FN’s Internationale Dag mod Racisme
Markeres på årsdagen for massakren i Sharpeville, Sydafrika i 1960, hvor fredelige demonstranter blev skudt af politiet for at protestere mod landets diskriminerende love.
FN’s Verdensdag for Poesi
Skal skabe opmærksomhed på læsning, skrivning og udgivelse af poesi over hele verden. Dagen er indstiftet af UNESCO i 1999.
Verdens Downs Syndrom Dag
Hvor datoen refererer til det 21. kromosompar, som har et ekstra kromosom hos personer med Downs Syndrom. Første gang holdt i 2006.
Namibia har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Sydafrika i 1990.
Vi siger tillykke til
1940 – Benny Holst, musiker og komponist.
1942 – Ulla Dahlerup, forfatter og journalist.
1944 – Flemming Kofod-Svendsen, præst, fhv. MF og minister
1946 – Timothy Dalton, walisisk skuespiller.
1949 – Erwin Lauterbach, kok.
1957 – Karin Jagd, skuespiller.
1958 – Gary Oldman, engelsk skuespiller.
1962 – Matthew Broderick, amerikansk skuespiller.
1964 – Jesper Skibby, fhv. cykelrytter.
1970 – Katrine Winkel Holm, sognepræst og debattør
1974 – Søren Hansen, golfspiller.
1980 – Ronaldinho, brasiliansk fodboldspiller.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket historisk på datoen 21. marts?
1945 – RAF bomber Shellhuset i København. Ved et uheld bombes også Den Franske Skole på Frederiksberg.
1961 – The Beatles spiller første gang i Cavern Club i Liverpool. Efter nogle måneder bliver de fast engageret.
1963 – Fængslet Alcatraz, beliggende på en ø i San Franciscobugten, lukkes.
1965 – Martin Luther King begynder borgerretsmarchen i Alabama.
1971 – Kaj og Andrea optræder første gang i en børneudsendelse i tv.
1975 – Etiopien bliver en selvstændig republik.
2003 – Folketinget konfirmerer VK-regeringens beslutning om at deltage aktivt i krigen i Golfen. Danmark vil sende korvetten Olfert Fischer og ubåden Sælen, som med 150 mand skal operere under amerikansk kommando.
2003 – Færgen Anholt skal på pension og sejler efter 21 år sin sidste tur på ruten Grenå-Anholt. Det er Danmarks eneste færge, der har været kapret. Det skete i 1995, hvor en styrmand i desperation over sin fyring tog kontrol over færgen.
2010 – Efter 14 måneders politisk slagsmål får USA’s præsident Barack Obama vedtaget sin sundhedsreform, der betyder, at 32 millioner amerikanere kan få en sundhedsforsikring.
Husker du?
Guitaristen Jørgen Ingmann? Han var en fremragende guitarist, der opnåede stor international succes, både som solist og sammen med sin hustru, Grethe Ingmann. Parret vandt som de første danskere nogensinde Eurovision Song Contest i 1963 med klassikeren “Dansevise”. Jørgen Ingmann var en pioner inden for flersporsoptagelser (trickindspilninger) og opnåede international succes, især med instrumentalnummeret “Apache” i 1960. Han døde 21. marts 2015, 89 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato.)












