MORGENHILSEN: Mandag 24. februar – Solen står op kl. 07.03 og går ned kl. 17.24. Dagen er tiltaget med 3 timer og 13 minutter Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag.

Vejret:
Først på dagen diset og tåget, men i løbet af dagen mulighed for lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 3 og 6 grader, og let til frisk vind fra syd.
Idag er det Matthias dag
Efter apostlen, der blev valgt som afløser for Judas efter dennes forræderi. Han døde som martyr ved halshugning og bliver i kirker afbilledet med økse mellem kirkens apostelfigurer. Matthias er skytshelgen for bagere, skræddere og tømrere.
Skuddag
Findes kun i skudår. Det er dagen, hvor kvinder efter gammel tradition må fri til deres udkårne. Hvis han afslår, skal han betale en bod på 12 par silkestrømper eller 12 par handsker.
Vi siger tillykke til
1946 – Keld Heick, guitarist, sanger, komponist og fodboldfan (KB)
1950 – Stig Fogh Andersen, dansk operasanger.
1961 – Erna Solberg – fhc. statsminister i Norge 2013-2021.
1970 – Jason Watt, racerkører.
1985 – William Kvist Jørgensen, fhv. fodboldspiller (FCK)
Hvad er der sket på datoen 24. februar?
1389 – Margrete 1. besejrer svenskekongen Albrecht af Mecklenburg i Slaget ved Asie, og får dermed hele Sverige i sin magt.
1525 – Den spanske hær, som bruger det nye våben musketten, slår den fransk-schweiziske hær i slaget ved Pavia.
1716 – 26-årige Peder Wessel adles under navnet Tordenskjold.
1819 – Det niårige vidunderbarn Frédéric Chopin debuterer i Warszawa.
1848 – Tysksindede Slesvig-Holstenerne gør oprør mod den danske beslutning om at indlemme Hertugdømmet Slesvig i en dansk forfatning (se Treårskrigen).
1871 – Dansk Kvindesamfund stiftes.
1876 – Peer Gynt af Henrik Ibsen uropføres i Christiania (Oslo).
1918 – Estland udråber sin selvstændighed i Pärnu; med Konstantin Päts som landets første præsident.
1920 – I München offentliggør Adolf Hitler et 25-punkts program for det nystiftede naziparti.
1921 – En landmand i Egtved ved Vejle støder under pløjning på en primitiv kiste, fremstillet af en tilhugget egestamme. Det viser sig at være liget af en ung kvinde fra bronzealderen, som har ligget uberørt i næsten 3.500 år. Kvinden er i dag kendt som Egtvedpigen, og fundet har givet en enestående indsigt i klædedragt og smykker fra den tid.
1938 – Nylon bruges første gang kommercielt til fremstilling af tandbørster.
1946 – Juan Peron vælges til præsident i Argentina.
1981 – Fra Buckingham Palace bekendtgøres prins Charles og Diana Spencers forlovelse.
1989 – Den muslimske Ayatollah Khomeini udlover en dusør på tre mio. dollars til den, der dræber forfatter Salman Rushdie.
1990 – Klimaforandringer tidligere: Danmark sætter varmerekord i februar med 15,8 °C målt i København.
1991 – Allierede nationerindleder landkrigen mod Irak (Golfkrigen)
1992 – Kurt Cobain gifter sig med Courtney Love.
2003 – Robert Trujillo, bliver offentliggjort som Metallicas nye bassist.
2004 – Peter Brixtofte melder sig ud af partiet Venstre og ind i Centrum-Demokraterne. Formand Mimi Jakobsen byder ham velkommen, men ikke alle i partiet er lige begejstrede.
2008 – Raul Castro bliver officielt indsat som Cubas præsident. Han afløser sin sygemeldte bror Fidel, som har siddet på magten de seneste 49 år.
2011 – En dansk familie tages som gidsler af pirater ud for Somalia.
2022 –Den russiske præsident Vladimir Putin indleder en invasion af Ukraine.










