MORGENHILSEN: Torsdag 26. februar – Solen står op kl. 06.58 og går ned kl. 17.28. Dagen er tiltaget med 3 timer og 21 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret på Bornholm i dag:
Skyet og først mulighed for enkelte byger, men om eftermiddagen efterhånden mere udbredt regn fra sydvest. Temp. omkring 4 grader, og svag til jævn vind mest fra sydøst og øst.
(Send gerne dit eget vinterbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen.)
Idag er det Ingers dag
Muligvis efter en fransk prinsesse fra 1400-tallet.
Vi siger tillykke til
1947 Sandie Shaw, engelsk sanger.
1950 Stig Kreutzfeldt, dansk sanger.
1952 Bodil Heister, dansk musiker og komponist.
1954 Stina Ekblad, svensk skuespillerinde.
1963 Kim Langer, børne- og ungdomsforfatter
1966 Ask Rostrup – journalist, DR-redaktør
1990 Rosa Eriksen, medlem af Folketinget (M).
1991 Jonas Eika, forfatter.OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket historisk på datoen 26. februar?
1658 Freden i Roskilde sluttes mellem Sverige og Danmark af kong Karl 10. Gustav af Sverige og kong Frederik 3. af Danmark. Danmark havde bedt om freden, efter selv at have erklæret krig 1. juni året før.
1794 Kongeslottet Christiansborg brænder. I løbet af et døgn udbrænder både hovedslottet og slotskirken. Det lykkes dog at redde en stor del af inventaret, men 70-80 mennesker omkommer under redningsarbejdet. Kongefamilien flytter efter branden til det mindre og beskedne Amalienborg.
1815 Napoleon Bonaparte undslipper sit eksil på Elba, går i land i Frankrig og sætter kurs mod Paris.
1832 Tsar Nikolaj 1. af Rusland sætter den polske forfatning ud af kraft, og Kongeriget Polen blev erklæret for en uadskillelig del af det Russiske Imperium. Den polske hær og det polske parlament (Sejmen) blev nedlagt. Tiltaget var en direkte straf for den polske Novemberopstand (1830-1831), hvor polakkerne havde forsøgt at løsrive sig fra russisk herredømme.
1908 Sverige fejrer 250-årsdagen for Roskildefreden med militærparader, takkegudstjenester og almindelig flagning. Den danske minister i Stockholm forlader byen under fejringen.
1930 Syv år efter opfindelsen af trafiklyset, bliver det første gang installeret på Manhattans gadehjørner i New York.
1936 Tysklands fører Adolf Hitler indvier den første bilfabrik, der skal fremstille en såkaldt Folkevogn.
1962 USA’s højesteret erklærer alle former for raceadskillelse i offentlige transportmidler for forfatningsstridige.
1993 Seks mennesker bliver dræbt ved et terrorangreb i New York, USA, da en bilbombe eksploderer i garagen under World Trade Center. Man mistænker fanatiske muslimske terrorgrupper for at stå bag terrorangrebet.
2002 Lektor Bjørn Lomborg fra Aarhus Universitet udnævnes til leder af Institut for Miljøvurdering.
Husker du?
Skuespillerinden Bodil Udsen? Hun var en af Danmarks mest markante og folkekære skuespillerinder, kendt for sin enorme spændvidde fra folkelige komedier til tunge dramatiske teaterroller. Bodil Udsen blev landskendt gennem en række ikoniske roller i dansk tv-historie, bl.a. Emma i Huset på Christianshavn og fru murermester Jessen i Matador. Bodil Udsen døde 26, februar 2008, 83 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)









