Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 20. februar. Solen står op kl. 7.13 og går ned kl. 17.16. Dagen er tiltaget md 2 timer og 55 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en dejlig fredag.

Vejret på Bornholm i dag:
Mest tørt og skyet vejr. Temp. op mellem 5 og 1 graders frost. Først svag til let skiftende vind, stigende til jævn til frisk vind fra syd, ved kysterne op til hård vind. (DMI).

(Send gerne dit eget vinterbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

Idag er det Eucharias dag
Efter biskoppen i Lyon, som døde omkring år 450.

FN’s Verdensdag for Social Retfærdighed

Vi siger tillykke til

1983     Silas Holst, danser, musicalskuespiller
1971      Camilla Bendix, skuespillerinde
1966     Cindy Crawford, amerikansk 90’er-supermodel, skuespillerinde
1960     Henrik Dahl, medlem af Europa-Parlamentet (LA) og fhv. medlem af Folketinget (LA).
1953     Henrik Stanley Møller, musiker og sanger.
1951      Gordon Brown, Storbritanniens premierminister (Labour) 2007-2010.
1947      Lise Hækkerup, fhv. MF (S)

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’.

Hvad er der sket på datoen 20. februar?
1472      Jakob 3. af Skotland annekterer Orkney- og Shetlandsøerne. Jakob blev i 1469 gift med Christian 1.s datter Margrete, og fik i den forbindelse øerne som pant til sikkerhed for at Christian senere ville betale sin datters medgift. Dette skete ikke og tre år senere indlemmede Jakob derfor øerne i Skotland.
1811    Østrig erklærer sig selv fallit.
1816    Rossinis opera Barberen i Sevilla har premiere i Rom.
1935    Dansk-norske Caroline Mikkelsen bliver den første kvinde, der sætter fod på Antarktis. Hun gik i land ved Vestfold Hills under en ekspedition ledet af hendes mand, kaptajn Klarius Mikkelsen. Hun var med for at holde ham med selskab, men endte med at plante det norske flag og sikre sig en plads i historiebøgerne.
1945   De fire unge læger, Christian Fabricius Møller, Jørgen Hvalkof, Henning Dalsgaard og Henning Ørsberg, blev likvideret Mordene var såkaldte clearingmord – et tysk modterrormiddel under besættelsen. Lægerne blev skudt af medlemmer fra den berygtede Peter-gruppe, en nazistisk terrorgruppe, der opererede i Danmark under besættelsen.
1962    John Glenn bliver den første amerikaner, der i rummet flyver om Jorden.
1997    Hans Engell trækker sig som formand for Det Konservative Folkeparti efter spritkørsel.

Husker du?
Operasanger, visesanger og skuespiller Ove Verner Hansen? Han var en alsidig dansk kunstner, der også blev kendt for sin ikoniske rolle som den tavse håndlanger “Bøffen” i filmene om Olsenbanden. Ove Verner Hansen var uddannet operasanger og var i mange år fast tilknyttet Det Kongelige Teater som bassanger. Han døde 20. februar 2016, 83 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato.)

Seneste artikler

Fik du læst?