MORGENHILSEN: Onsdag 4. februar – Solen står op kl. 07.47 og går ned kl. 16.42. Dagen er tiltager med 1 time og 47 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.

Vejret:
Mest skyet vejr, lokalt lidt sne. Temp. fra omkring frysepunktet til 2 graders frost. Let til frisk vind fra øst og nordøst, ved kysterne stedvis op til hård vind. (DMI).
Idag er det Veronikas dag
Efter kvinden, som tørrede sveden af Jesus ansigt, da han bar korset til Golgatha.
Verdensdag for Kræft
Er en officiel FN-dag, som markeres over hele verden for at øge bevidstheden om sygdommen og fremme forebyggelse og behandling på globalt plan. Den Internationale kræftunionen (UICC) startede markeringen for at styrke den globale kamp mod kræft. Forebyggelse, tidlig behandling og bedre livskvalitet for kræftpatienter er vigtige temaer i denne kamp. Flere organisationer, som Kræftens Bekæmpelse, markerer også dagen hvert år.
Sri Lanka har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1948.
Vi siger tillykke til
1942 – Jens Kirk, fhv. medlem af Folketinget (V).
1947 – Arne Lundemann, dansk skuespiller og sanger.
1952 – Kim Sagild, musiker.
1956 – Josefine Ottesen, dansk forfatter.
1973 – Oscar de la Hoya, mexikansk-amerikansk bokser 1992-2008.
1974 – Iben Tinning, golfspiller.
1997 – Emilie Beckmann, svømmer med fire EM-medaljer 2017.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket 4. februar?
1600 Astronomerne Tycho Brahe og Johannes Kepler mødes for første gang nær Prag. Mødet blev afgørende for astronomien, da Johannes Kepler blev assistent for Brahe og senere brugte hans præcise data til at formulere sine love om planeternes bevægelse. Mødet skete under kejser Rudolf II’s regeringstid, hvor Prag var et centrum for videnskab og alkymi.
1733 Stavnsbåndet indføres. Bønderkarle skal blive på deres fødegods, til de fylder 36 år; det ophæves igen i 1788.
1789 George Washington vælges som USA’s første præsident.
1938 Disneys Snehvide og de syv små dværge har premiere og bliver den spillefilm, der opnår højest indtjening dette år.
1945 Churchill, Roosevelt og Stalin indleder Jaltakonferencen på Krim. Jaltakonferencen skabte grundlag for den nye verdensorden efter Anden Verdenskrig.
1948 Sri Lanka opnår uafhængighed fra Storbritannien. Landet skiftede officielt navn fra Ceylon til Sri Lanka den 22. maj 1972, da det blev en republik.
Husker du?
Komponisten Thomas Laub? Han var en banebrydende dansk organist og komponist, der revolutionerede den danske kirkemusik. Han gjorde op med 1800-tallets romantiske og “verdslige” salmemelodier. Sammen med Carl Nielsen og andre udgav Thomas Laub “En Snes danske Viser” (1915-1917), som lagde fundamentet for den moderne danske folkevise- og højskolesang. Han døde 4. februar 1927, 74 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato.)

.gif)


















