Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. januar – Solen står op kl. 08.01 og går ned kl. 16.26. Dagen er tiltaget med 1 time og 16 minutter.  Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

(Foto: Preben Christensen)

 

Vejret:
Skyet vejr og stedvis lidt sne eller slud. Temp. omkring eller lidt over frysepunktet. Let til frisk vind fra øst og nordøst. (DMI)

Idag er det Chrysostomus dag

Efter biskop Johannes fra Konstantinobel omkring år 400. Han var god til at udlægge teksten ved sine bibelforelæsninger, og fik derfor tilnavnet Chrysostomus, Gyldenmund. Han var ikke popu­lær ved det by­zan­tinske kejserhof, som fik ham afsat i år 404.

Auschwitz-dag – FN’s Internationale Holocaust Dag
Til minde om de seks millioner jøder, der blev myrdet under Holocaust. Det markeres på årsdagen for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz i 1945. Dagen har været offi­ciel dansk minde­dag siden 2003.

Vi siger tillykke til

1941     Erik Norman Svendsen, Kbh. biskop 1992-2009, kgl. konfessionarius 2008-2018
1944     Nick Mason, engelsk musiker, trommeslager i Pink Floyd.
1963     Søren Gade, MF, (V) fhv. forsvarsminister, form. f. Folketinget
1971    Kristian Ditlev Jensen, sognepræst i Kværndrup, forfatter og litteraturkritiker.
1972    Mark Owen, engelsk sanger og sangskriver fra Take That.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk 27. januar?
1492     Reconquista: De Katolske monarker Ferdinand 2. af Aragonien og Isabella 1. af Kastilien erobrer Emiratet Granada, hvorefter maurernes sidste emirat på Den Iberiske halvø ophører. Emiratets indbyggere får valget mellem at konvertere til kristendommen eller at forlade området.
1820    Den russiske kaptajn Fabian Gottlieb von Bellingshausen opdager Antarktis. Han leder den russiske sydpolsekspedition (1819–1821) med skibene Vostok og Mirny. Han rapporterer synet af en ismark (Fimbul-iskanten ved Prinsesse Martha Kyst), hvilket bekræfter eksistensen af det “tabte” kontinent, som mange opdagelsesrejsende, herunder James Cook, tidligere har søgt efter.
1829     Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU) oprettes i Danmark. Det var den verdenskendte fysiker H.C. Ørsted, der tog initiativet og blev anstaltens første direktør frem til sin død i 1851. Inspirationen kom fra franske École Polytechnique. Målet var at skabe en videnskabelig institution, der kunne uddanne folk til industrien og udnytte naturvidenskabelige landvindinger praktisk.
1843    Richard Wagners “Den Flyvende Hollænder” har premiere i Dresden.
1867    Det Kongelige Danske Musikkonservatorium grundlægges.  Institutionen blev etableret af komponisten Niels W. Gade, som også fungerede som konservatoriets første direktør frem til sin død i 1890.
1880      Thomas Edison får patent på sin elektriske glødelampe. Selvom andre opfindere tidligere havde skabt lyskilder, var Edisons design revolutionerende, fordi det brugte en tynd kulstoftråd i et vakuum, hvilket gjorde pæren både holdbar og kommercielt levedygtig.
1926  Den skotske opfinder John Baird demonstrerer for første gang for offentligheden sin nye opfindelse: Fjernsynet.
1945   Russiske styrker når frem og befrier den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen. ed ankomsten fandt soldaterne omkring 7.000 overlevende fanger, som var blevet efterladt af SS-vagterne. Da de sovjetiske styrker rykkede frem fra øst i krigens slutning, begyndte SS at evakuere koncentrationslejre som Auschwitz og Stutthof for at skjule deres forbrydelser og beholde fangerne som arbejdskraft
1956 – Heartbreak Hotel udsendes på single. Den er den første af en lang række millionsælgere med Elvis Presley.
1973 – USA, Syd- og Nordvietnam samt FNL underskriver i Paris en våbenhvile. Det er afslutningen på USA’s del­tagelse i Vietnam-krigen, da USA forpligter sig til at trække sine tropper tilbage.
1987 – Sovjetunionens generalsekretær Mikhail Gorbatjov holder en sensationel, seks timer lang tale på Cen­tral­komi­teens plenarmøde. Han udtaler blandt andet, at Sovjet er stivnet i et håbløst forældet og korrupt po­li­tisk system og lancerer samtidig udtrykkene glasnost (åbenhed) og perestrojka (reformer).

Husker du?
Skuespilleren Erik Mørk? Han var en af Danmarks mest betydningsfulde og respekterede skuespillere i det 20. århundrede. Erik Mørk var kendt for sin markante stemme, tekniske præcision og evne til at portrættere komplekse, intellektuelle og følelsesmæssigt splittede personer. Han døde 27. januar 1993, 67 år.
(Kilder: Wikipedie og Dagsdato)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 5. november. Solen står op klokken 7.11 og går ned klokken 16.15. Dagen er aftaget med 8 timer og 21 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Tørt og først skyet og tåge, men i løbet af formiddagen opklaring med lidt eller nogen sol.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 4. november. Solen står op kl. 07.09  og går ned kl. 16.17. Dagen er aftaget med otte timer og 17 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 9 og 11 grader, og

Læs mere »

RøgalarmPatruljen besøger Nexø og Allinge

FOREBYGGELSE: RøgalarmPatruljen besøger Nexø og Allinge på lørdag 7. november Antallet af brande steg for første gang i flere år i 2025. En røgalarm kan redde liv og opdage en brand allerede i opstartsfasen, så man kan nå at slukke den eller evakuere sig selv og andre i en bolig.

Læs mere »