MORGENHILSEN: Lørdag 17. januar – Solen står op kl. 08.15 og går ned kl. 16.06. Dagen er tiltaget med 43 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret:
Skyet vejr, og stedvis endnu lidt dis og tåge. Temp. mellem 2 og 5 graders varme og en let til frisk vind mellem øst og sydøst. (DMI)
Idag er det Antonius dag
Efter den hellige Antonius, der som 20-årig slog sig ned som eneboer og udstod mange prøvelser. Han døde år 356, 115 år gammel, og er helgen for dyrepassere og børstenbindere.
Vi siger tillykke til
1940– Troels Trier – sanger og musiker, maler.
1944 – Jan Guillou, svensk journalist og forfatter
1945 – Ib Michael, forfatter.
1947 – Karen Jespersen, redaktør, fhv. minister og medlem af Folketinget (V) og (S)
1956 – Paul Young, engelsk sanger.
1959 – Jacqueline Friis-Mikkelsen, modelbureauleder.
1962 – Jim Carrey, amerikansk skuespiller.
1964 – Michelle Obama, amerikansk førstedame og advokat.
1969 – Maria Montell, sanger.
1977 – Pernille Rosenkrantz-Theil, politiker. (S)
1978 – Thomas Evers Poulsen, danser.
1983 – Peter Hummelgaard, justitsminister (S)
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket historisk 17. januar?
1772 Struensee arresteres. Arrestationen var kulminationen på et kup ledet af enkedronning Juliane Marie og Ove Høegh-Guldberg, der fjernede Struensee fra magten som Danmarks reelle hersker. Han blev efterfølgende fængslet i Kastellet og dømt til døden for magtmisbrug og majestætsfornærmelse. Henrettelsen fandt sted på Øster Fælled i København, hvor han blev halshugget sammen med sin samarbejdspartner, grev Enevold Brandt, foran ca. 30.000 tilskuere.
1809 En kancelliplakat bliver udstedt og fastslår, at kun læger må underskrive recepter.
1912 Robert Falcon Scott når Sydpolen, men opdager, at Roald Amundsen var der først. Roald Amundsen havde efterladt et telt og et brev til Robert Falcon Scott, hvilket bekræftede den norske sejr i kapløbet om at blive de første mennesker på Sydpolen. Robert Falcon Scott og hans fire ledsagere omkom alle på den tragiske tilbagerejse mod deres baselejr.
1917 Aftalen om salget af Dansk Vestindien til USA ratificeret (bekræftet). Selve den formelle overdragelse og betalingen for de 25 millioner dollars i guld fandt sted 31. marts 1917, hvor øerne blev omdøbt til U.S. Virgin Islands (De amerikanske Jomfruøer) . Danmark solgte øerne, fordi de var blevet en økonomisk byrde, mens USA ønskede dem af strategiske årsager under 1. verdenskrig for at forhindre Tyskland i at etablere en flådebase i Caribien.
1928 Brugsforenings-Bladet udkommer første gang. Fra 1945 hedder det Samvirke, og det gør det den dag i dag, hvor FDB’s medlemsblad er Danmarks største månedsmagasin med næsten en halv million abonnenter.
1945 Den svenske diplomat Raoul Wallenberg bliver anholdt af sovjetiske tropper i Budapest og forsvandt derefter i det sovjetiske fængselssystem. Raoul Wallenberg reddede titusindvis af ungarske jøder fra Holocaust ved at udstede svenske “beskyttelsespas” og erklære bygninger for svensk territorium. Da de sovjetiske styrker rykkede ind i Budapest, blev han kaldt til møde med den sovjetiske ledelse, hvorefter han blev ført til Moskva og fængslet.
1961 Patrice Lumumba, første præsident i Belgisk Congo (nu Zaire) efter selvstændigheden året før, myrdes i et fængsel i Katanga.
1991 Harald 5. udråbes til ny norsk konge efter sin afdøde far Olav 5.
2008 Fire nye danske nationalparker bliver udpeget af Folketingets miljøudvalg. Det er Mols Bjerge, Skjern Å, Kongernes Nordsjælland og Vadehavet. Klithederne i Thy blev sommeren 2007 valgt som den første nationalpark.
2009 DR’s nye koncerthus på Amager ved en gallakoncert. Koncerthuset er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel,
Husker du?
Kong Olav V af Norge? Han blev kendt som “Folkekongen” på grund af sin jordbundne facon og tætte kontakt med befolkningen. Kong Olav V blev gift med sin kusine, prinsesse Märtha af Sverige, i 1929. Sammen fik de børnene Ragnhild, Astrid og den nuværende kong Harald V. Under krigen blev Kong Olav V et symbol på norsk modstand mod den tyske besættelse. Han blev udnævnt til forsvarschef i 1944. Kong Olav V døde 17. januar 1991, 87 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato. )

.gif)


















