Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 21. december – Solen står op kl. 08.24 og går ned kl. 15.32. Dagen er tiltaget med 0 sekunder. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god 4. søndag i advent.

Vejret:
Starter stedvis tåget, eller bliver det tørt og mest skyet. Temp. omkring 4 grader, og svag til jævn vind mellem sydøst og øst. (DMI)

Idag er det Thomas dag
Efter apostlen Thomas, som efter Jesus død virkede som missionær i Indien. Han blev martyrdræbt, da han nægtede at ofre til solguden.

Sidste søndag før jul, hvor man fejrer forventningen om “Herrens komme” (fra lat. Adventus Domini) gennem Jesus’ fødsel, med bibeltekster, der fokuserer på glæde, frelse, Guds løfter og Johannes Døberens vidnesbyrd om Jesus som den kommende Messias. Det er den sidste af de fire søndage, der markerer adventstiden, som starter med første søndag i advent.

Vintersolhverv
Årets korteste dag.

Vi siger tillykke til

1937 – Jane Fonda, amerikansk skuespillerinde.
1948 – Samuel L. Jackson, amerikansk skuespiller.
1948 – Troels Engberg-Pedersen, professor emer., dr.phil. et theol.
1954 – Chris Evert, amerikansk tennisspiller.
1957 – Ray Romano, amerikansk skuespiller og komiker.
1965 – Bobo Moreno, sanger.
1966 – Kiefer Sutherland, canadisk skuespiller.
1977 – Emmanuel Macron,  Frankrigs præsident 2017-
1993 – Michelle Gatting,  racerkører.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad skete der historisk 21. december?
2007     Ni EU-lande tiltræder Schengen-aftalen, dvs. grænsekontrollen falder væk til Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Malta.
2004     Fængselsvej j, som fører til Statsfængslet i Vridsløselille, bliver omdøbt til Egon Olsens Vej. Vejen fører op til den ikoniske grønne port ved det nu nedlagte Statsfængsel i Vridsløselille, som er kendt fra Olsen-banden-filmene.
2004.    Sælen”, der er søværnets sidste ubåd, forlader for sidste gang sit naturlige element og bliver løftet op på kajen. Den bliver truk­ket på land ved Holmen, hvor den skal være museumsskib.
1979     Cambodjas ministerpræsident Pol Pot afsættes og erstattes med den mere moderate Khieu Sampan.
1972     Vesttyskland og DDR underskriver en overenskomst, der normaliserer forholdet mellem de to lande.
1965     Den danske agentfilm “Slå først, Frede” har premiere. Erik Balling har instrueret filmen. Den er ment som en parodi på James Bond-filmene.
1958     General Charles de Gaulle valgt som den første præsident i Den Femte Franske Republik.
1937     Walt Disneys tegnefilm “Snehvide og de 7 dværge” har premiere i Los Angeles. Filmen bliver en gigantisk succes og modtager  i 1939 en æres-Oscar fra Academy of Motion Picture Arts and Sciences, bestående af én stor statuette og syv små. Filmen får  dansk biografpremiere 29. september 1938.
1933   Den første “Hvem Hvad Hvor” udkommer. Bogen bliver  udgivet af Politikens Forlag og er tænkt som en årbog, der opsummerer årets vigtigste begivenheder inden for politik, sport, kultur og videnskab Konceptet bliver  en stor succes og udkommer årligt i over 80 år, indtil den sidste fysiske udgave udkommer i 2015 .
1913    Verdens første krydsogtværs offentliggøres i New York World. Selvom det starter som et eksperiment i avisens søndagstillæg, bliver det lynhurtigt en fast tradition og spreder sig til resten af verden i løbet af 1920’erne.

Husker du?
Skuespillerinden Johanne Luise Heiberg? Hun betragtes som 1800-tallets største scenekunstner i Danmark. Johanne Luise Heiberg er især kendt for sine mange hovedroller på Det Kongelige Teater og sine udgivne erindringer. Hun døde 21. december 1890, 78 år.
(Kilder: DagsDato og Wikipedia.)

Du vil måske også synes om

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »

EWII advarer mod falske sms’er

SVINDEL: Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden. Sms’er, der hævder, at du mangler at betale en EWII-faktura, linker ind til en falsk hjemmeside med EWIIs

Læs mere »