Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 15. februar. Solen står op kl. 7.24 og går ned kl. 17.05. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en dejlig lørdag.

Godmorgen fra Christians Ø, fotografen er Ulla Stigfeldt.

 

Vejret
Skyet og først mest tørt, men i løbet af eftermiddagen og aftenen kommer sne nordfra. Temp. op omkring eller lige over frysepunktet. Let til frisk nordvestlig vind, drejende til vest, ved kysterne stedvis hård vind, senere drejende til nord.

Idag er det Faustinus dag
Efter Faustinus, som sammen med sin bror Jovita led martyrdøden i Rom omkring år 120.

1946 – Birgit Lystager – sangerinde
1947 – Wenche Myhre, norsk sangerinde.
1951 – Jane Seymour, engelsk skuespillerinde.
1952 – Jens Jørn Bertelsen, dansk fodboldspiller.
1969 – Anja Andersen, dansk håndboldspiller og -træner..
1985 – Rina Ronja Kari – fhv. MP for Folkebevægelsen mod EU.

Hvad er der sket 15. februar?
1637 – Ferdinand III bliver kejser af det tysk-romerske rige.
1765 –  Den amerikanske by St. Louis grundlægges.
1898 – Det amerikanske panserskib Maine løber på en mine i Havanas havn. Dette fører til krig mellem USA og Spanien.
1906 – Det britiske politiske parti Labour etableres.
1912 – Selandia, verdens første oceangående motorskib, overdrages til ØK.
1922 – Danmarks hidtil største strejke begynder som følge af et spørgsmål om løn.
1940 – Tyskland meddeler, at engelske handelsskibe vil blive betragtet som og behandlet som krigsskibe.
1942 – Singapore overgiver sig til de japanske styrker, 60.000 må i japansk fangenskab.
1946 – På University of Pennsylvania afsløres verdens første computer, ENIAC.
1959 – Den ekskluderede kommunist Aksel Larsen stifter det nye parti Socialistisk Folkeparti (SF) og vælges til formand.
1965 – Canada tager sit nuværende flag officielt i brug. Det er rødt og hvidt med ahornblad, og erstatter det hid­ti­di­ge røde med Union Jack i øverste venstre hjørne.
1971 – Storbritannien udskifter sin besværlige valuta bestående af pund, shilling og pence, og går over til pund og pence efter decimalsystemet.
1977 – Ved dagens folketingsvalg bliver Socialdemokratiet og Centrum-Demokraterne de store vindere. Dermed kan regeringen Anker Jørgensen (S) fortsætte.
1978 – Bokseren Muhammad Ali taber sensationelt sit verdensmesterskab i professionel sværvægt, da han taber til Leon Spinks, der blot bokser sin 8. professionelle kamp.
1984 – Det svenske søværn oplyser, at der igen er observeret uidentificerede ubåde i skærgården ved Karlskrona.
1989 – Den sidste sovjetiske soldat forlader Afghanistan efter at Sovjetunionen havde holdt landet besat i ni år. Kort efter tilbagetrækningen bryder en voldsom borgerkrig løs mellem de forskellige modstandsgrupper i Afghanistan.
1992 – Folketinget vedtager at sende 1.000 danske soldater til FN’s fredsbevarende styrker i Kroatien.
1998 – For første gang nogensinde vinder Danmark en medalje ved et vinter-OL, da det danske kvinde-curlinglandshold vinder sølv under Vinter-OL 1998 i Nagano i Japan. Skipper Helena Blach Lavrsen og hendes hold tabte i finalen med 7-5 til Canada.
2005 – YouTube etableres som et websted til deling af videoklip.
2007 – Der bliver første gang afsagt dom efter den såkaldte terrorlov. Fire anklagede bliver af nævningene kendt skyldige. De juridiske dommere underkender dommen og frikender de tre pga. manglende beviser. Den fjerde bliver idømt syv års fængsel for planlægning af terror.
2008 – Københavns biskop Erik Norman Svendsen bliver udpeget til ny kongelig konfessionarius fra 1. marts. Han bliver således kongehusets egen præst og dronningens personlige sjælesørger. Han afløser professor Chris­ti­an Thodberg, der har haft embedet de seneste 30 år.
2010 – Nedrivningen af den sorte HT-terminal på Rådhuspladsen i København begynder. Trods løfter fra politikere om nedrivning siden 1997 er det først lykkedes nu, hvor der skal gøres plads til en metrostation.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 18. september. Solen står op klokken 6.37 og går ned klokken 19.10. Dagen er aftaget med fire timer og 51 min. (UV maks 2.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend.   Vejret: Starter skyet med regn, men i løbet af formiddagen kommer der spredte byger og perioder med

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 17. september. Solen står op kl. 06.35 og går ned kl. 19.13. Dagen er aftaget med fire timer og 46 minutter. (UV Maks 2.8). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.   Vejret: Lidt eller nogen sol, men også enkelte byger. I løbet af eftermiddagen skyer det til

Læs mere »