MORGENHILSEN: Onsdag 10. december – Solen står op kl. 08.14 og går ned kl. 15.31. Dagen er aftaget med 10 timer og syv minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.

Vejret:
Skyet og med lidt regn fra morgenstunden, men i løbet af dagen tørt og mulighed for lidt eller nogen sol. Let til frisk vind, ved kysterne op til hård, fra sydvest. Temp. omkring 8 grader hele perioden.
Idag er det Judiths dag
Efter kvinden, som ifølge Det Gamle Testamente frelste sin fødeby Bethulis. Hun forførte fjendens anfører og fik derved lejlighed til at halshugge ham.
FN’s Menneskerettighedsdag
Markeres til minde om den dag i 1948, hvor FN’s Generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
Cameroun har nationaldag – og fejrer genforeningen med Britisk Cameroun i 1961.
Cuba har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Spanien i 1898.
Vi siger tillykke til
1969 Benedikte Kiær, borgmester (C), fhv. socialminister og MF.
1996 Jonas Vingegaard, dansk cykelrytter.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket på datoen 10.december?
2009 USA’s præsident Barack Obama modtager Nobels fredspris i Oslo.
1997 Den danske professor Jens Christian Skou modtager i Stockholm Nobelprisen i kemi.
1991 Lederne fra de 12 EF-lande bliver i den hollandske by Maastricht enige om traktaten til Den Europæiske Union.
1985 Jean-Pierre Hocke fra Schweiz bliver den nye flygtningehøjkommissær efter Poul Hartling..
1983 Lech Walesa er modtager af Nobels fredspris. Lech Wałęsa rejste ikke selv til Oslo for at modtage prisen af frygt for, at den polske regering under det kommunistiske styre ikke ville lade ham vende tilbage til landet. I stedet var det hans kone, Danuta Wałęsa, der modtog prisen på hans vegne [.
1982 Gabriel Garcia Marquez modtager Nobels litteraturpris.
1975 Nobels Fredspris tildeles den sovjetiske borgerretsforkæmper Andrei Sakharov. Da den sovjetiske regerings nægtede af at lade ham rejse, modtog hans hustru, Jelena Bonner, prisen på hans vegne.
1970 Den russiske forfatter Alexander Solsjenitsyn sender sin takketale i anledning af tildelingen af Nobels litteraturpris. Han kunne dog ikke modtage prisen personligt i Stockholm af frygt for, at de sovjetiske myndigheder ikke ville give ham lov til at vende tilbage til Sovjetunionen efterfølgende ,
1964 Den 35-årige sorte amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King modtager Nobels Fredspris – som den yngste nogensinde.
1953 Lady Churchill modtager på sin mand, Winston Churchills vegne, Nobelprisen i litteratur. Winston Churchill blev tildelt prisen “for hans mesterlige beskrivelse af historiske og biografiske emner og for hans strålende talekunst i forsvaret af høje menneskelige værdier”. Han var forhindret i at deltage i ceremonien i Stockholm på grund af sygdom.
1943 Generalfeltmarskal Rommel kommer til København. Han havde først inspiceret de tyske tropper og kontrolleret udbygningen af de tyske forsvarsanlæg ved Jyllands vestkyst.
1936 Kong Edward VIII af Storbritannien underskrev sin abdikationserklæring for at gifte sig med den fraskilte amerikanske kvinde Wallis Simpson.
1929 Nobelprisen i litteratur tildeles den tyske forfatter Thomas Mann.
1903 Marie Curie modtager som første kvinde Nobelprisen.
1901 Den første uddeling af nobelprisen finder sted, bl.a. til Wilhelm Röntgen, Tyskland og Henri Dunant, Schweiz. Efter stifterens ønske foretages overrækkelsen af den svenske konge.
1869 Wyoming-territoriet i USA bliver det første område, der giver kvinder stemmeret.
1817 Mississippi bliver den 20. stat i USA.
1799 Frankrig indfører metersystemet som det første land i verden.
1520 På torvet i Wittenberg brænder Martin Luther den pavelige bulle, som forkynder hans udstødelse af den katolske kirke.
Husker du?
Skuespiller og instruktør John Price? Han var tilknyttet Det Kongelige Teater det meste af sin karriere. Han skrev også om gastronomi for magasiner og udgav kogebøger. Han var gift med skuespillerinden Birgitte Price, som han fik sønnerne Adam og James Price med. John Price døde 10. december 1996, 83 år.
(Kilder: DagsDato og Wikipedia)

.gif)

















