MORGENHILSEN: Mandag 1. december – Solen står op kl. 08.01 og går ned kl. 15.36. Dagen er aftaget med 9 timer og 49 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag.
Vejret i dag:
Lidt eller nogen sol. Temp. omkring 5 grader. Let til frisk vind fra sydvest, der efterhånden drejer syd. (DMI)
Idag er det Arnolds dag
Er af ukendt oprindelse, men navnet har altid været tillagt denne dag i almanakken. Der er mange helgener ved navn Arnold, men det er gået tabt, hvem der har tilknytning til netop denne dato.
Vinteren begynder – ifølge kalenderen.
Den Centralafrikanske Republik har nationaldag – og fejrer republikkens oprettelse i 1958.
Rumænien har nationaldag – “Den Store Unionsdag”, som fejrer Transsylvaniens forening med Kongeriget Rumænien i 1918.
Vi siger tillykke til
1935 Woody Allen, amerikansk filminstruktør
1937 Ida Davidsen, smørrebrødsdronning
1945 Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger.
194 Gilbert O’Sullivan, irsk sanger og sangskriver.
1951 Jarl Friis-Mikkelsen, dansk tv-vært.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad skete historisk på datoen 1. december?
2008 Bestyrelsen i IT Factory begærer selskabet konkurs. Direktør Stein Bagger er forsvundet, og han menes at have bedraget selskabet for mindst 500 millioner kroner.
2006 TV2 News går i luften. Kanalen sender nyheder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.
2004 Spilleduoen Sussi og Leo forpagter Hotel Mariehønen i Frederikshavn, med planer om at sætte deres personlige præg på stedet. Parret ejer i forvejen spillestedet Ritz i byen.
1995 Uffe Ellemann-Jensen trækker sig som kandidat til NATO’s generalsekretærpost, da det står klart, at han ikke kan samle et flertal.
1991 The Julekalender bliver vist for første gang i Danmark, lavet af De Nattergale.
1989 Præsident Mikhail Gorbatjov er som den første Sovjetleder på besøg i Vatikanet og møder pave Johannes Paul. De aftaler at genoptage de diplomatiske forbindelser mellem Vatikanet og Sovjet.
1981 Den supermoderne redningsbåd RF2 kæntrer under en redningsaktion ved Hirtshals. Seks redningsfolk og tre fiskere omkommer.
1979 Første afsnit af Jul i Gammelby, DR’s julekalender, bliver vist i tv. Det er første gang, der er levende skuespillere i julekalenderen. Den er foreløbig genudsendt i 1983 og 1994 samt på DR’s børnekanal Ramasjang i 2009, 2012 og 2013.
1955 Rosa Parks, en sort amerikansk kvinde fra sydstaten Alabama, bliver arresteret, fordi hun nægter at overlade sin plads foran i bussen til en hvid mand.
1939 Filmen “Borte med blæsten” har premiere i New York med stjernerne Clark Gable, Vivien Leigh og Olivia de Havilland.
1919 Som første kvinde nogensinde indtager Lady Astor sit sæde i Underhuset.
1862 USA’s præsident Abraham Lincoln fastholder i sin ‘State of the Union’-tale, at slaveriet i USA må stoppe.
1640 Portugal genvinder sin selvstændighed efter oprør mod Spanien efter 60 års spansk herredømme.
Husker du?
Digteren og forfatteren Jørgen Gustava Brandt? Jørgen Gustava Brandt er anerkendt for omfattende værker, hvilket inkluderer digtsamlinger, romaner, noveller og essays. Han døde 1. december 2006, 77 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato)



