MORGENHILSEN: Søndag 9. februar – Solen står op kl. 07.37 og går ned kl. 16.53. Dagen er tiltaget med 2 timer og 8 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.
Vejret:
Stedvis perioder med lidt eller nogen sol, ellers skyet, men stort set tørt. Svag til jævn vind fra nordøst, der om eftermiddagen tiltager til let til frisk. Temp. op mellem 1 og 3 grader.
Idag er det Apollonias dag
Efter en kvinde, som i midten af 200-året led martyr-døden.
Vi siger tillykke
1940 – Lene Vasegaard – skuespillerinde 1942 – Carole King, amerikansk sangerinde og sangskriver
1042 – Kirsten Thorup, forfatter
1943 – Joe Pesci – amerikansk skuespiller
1945 – Mia Farrow, amerikansk skuespiller.
1946 – Svenning Dalgaard, dansk journalist.
1951 – Kim Daugaard, dansk musiker i Shu-bi-dua.
1954 – Michael Ehrenreich – journalist, redaktør, hofmarskal 2015-2021
1966 – Ole Kibsgaard, dansk musiker i Shubidua.
1967 – John Kørner, billedkunstner.
1973 – Mads Larsen – bokser med 55 professionelle kampe 1993-2010
1988 – Lotte Friis , svømmer.
Hvad er der sket 9. februar?
1895 – Amerikaneren William G. Morgan opfinder spillet “mintonette”, som efterfølgende udvikler sig til “volleyball”.
1900 – Den internationale tennisturnering Davis Cup etableres.
1920 – Norge tilkendes retten over øgruppen Spitzbergen, som i 1925 får sit gamle navn Svalbard tilbage.
1931 – Tuborgfondet grundlægges på 40 års dagen for etableringen af De forenede Bryggerier.
1934 – Jugoslavien, Rumænien, Grækenland og Tyrkiet danner Balkan-ententen som forsvar mod Bulgarien i de ofte forekommende grænsestridigheder i perioden.
1943 – Arbejdstiden i våbenindustrien i USA sættes til minimum 48 timer om ugen.
1947 – Ved valg til sovjetterne i Sovjetunionen opnår Stalin næsten 100 pct. af stemmerne i sin valgkreds i Moskva. Der er ikke opstillet andre kandidater.
1962 – Jamaica bliver en selvstændig stat indenfor det britiske Commonwealth.
1964 –The Beatles optræder for første gang på amerikansk TV, da gruppen deltager i det amerikanske TV-program The Ed Sullivan Show. Gruppens optræden ses af mere end 73 millioner seere og slår alle hidtidige seerrekorder.
1972 – Paul McCartney optræder første gang offentligt med sin nye gruppe Wings.
1973 – 800 ansatte ved DR’s monopol-tv nedlægger arbejdet i protest mod spareplaner.
1977 – Kunstneren Jens Jørgen Thorsen bliver anholdt og udvist, da han ankommer til London med manuskriptet til sin meget omtalte Jesus-film. Det engelske underhus modtager meddelelsen med klapsalver.
1990 – En total måneformørkelse kan opleves fra Danmark.
1991 – Vælgerne i Litauen stemmer med omkring 90 pct. flertal for landets uafhængighed fra Sovjetunionen.
1994 – De bosniske serbere indvilger i våbenhvile.
1998 – Georgiens præsident, Eduard Sjevardnadse, overlever et attentatforsøg i Tbilisi.
2018 – De Olympiske Vinterlege åbner i Pyeongchang i Sydkorea. Rusland er blevet udelukket på grund af systematisk snyd med doping ved de seneste vinterlege, men frikendte russiske atleter kan stille op under olympisk flag.









