Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 13. oktober. Solen står op kl. 07.25 og går ned kl. 18.07. Dagen er aftaget 6 t og 42 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag.

Vejret i dag:
Tørt med en del sol. Temp. op omkring 13 grader. Svag til jævn vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind. (DMI)

Idag er det Angelus dag
Muligvis efter munken, der grundlagde Augustiner-ordenen i England og som døde år 1306. Kan også være efter en munk, der led martyrdøden i Afrika omkring år 1050.

Den internationale dag for reduktion af katastrofer
Formålet er at øge bevidstheden om forebyggelse, afbødning og forberedelse på katastrofer, samt for at fejre de fremskridt, der er gjort inden for dette område. Dagen fokuserer på vigtigheden af at forstå risici forbundet med naturkatastrofer som jordskælv og tsunamier, der kan ramme uventet og med store konsekvenser.

Vi siger tillykke til 

1934     Nana Mouskouri, græsk sangerinde, fhv. MEP
1941     Paul Simon, amerikansk sanger og sangskriver.
1959     Marie Osmond, amerikansk sangerinde.
1965     Merete Pryds Helle, forfatter.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

 Hvad er der sket historrisk på datoen 13. oktober?
2005    Den farlige H5N1 fugleinfluenza bliver første gang konstateret i Europa ved prøver taget fra døde fugle fun­det i Tyrkiet.
1997    Den engelske premierminister Tony Blair mødes i Belfast for første gang med Sinn Fein-lederen Gerry Adams.
1988    Ærkebiskoppen af Torino bekræfter, at videnskabelige test har vist “Turinklædet”, som menes at bære et aftryk af Kristi ansigt, stammer fra middelalderen, omkring 1260-1390.
1978    Efter et nyt forlig om folkeskolen vedtager Folketinget at afskaffe latinprøven som adgangskrav til det sproglige gymnasium.
1943     Italien erklærer krig mod sin tidligere partner Tyskland.
1923     Ankara afløser Istanbul som Tyrkiets hovedstad.
1884     Ved et videnskabeligt møde i London bliver det vedtaget at trække længdegrader med udgangspunkt i en nulmeridian som løber gennem Greenwich-observatoriet.1904
1792     Grundstenen bliver lagt til Det Hvide Hus i Washington. Det har været embedsbolig for USA’s præsident siden år 1800 med pauser undervejs pga. genopbygning og ombygning. Navnet er første gang brugt af præsident Theodore Roosevelt i 1901.
54         Den romerske kejser Claudius bliver myrdet af sin anden hustru, Agrippina, som ønsker sin søn Nero på tronen.

Husker du
Musikeren Jens Wilhelm Pedersen alias Fuzzy?  Hans virke spændte vidt, fra jazz over partiturmusik, film- og teatermusik til eksperimenterende elektronisk musik.  Fuzzy komponerede flere værker og leverede musik til film og tv-serier samt  til teater. Han døde 13. oktober 2022, 83 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia)

Seneste artikler

Fik du læst?