Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 12.  oktober. Solen står op kl. 07.23 og går ned kl. 18.09. Dagen er aftaget 6 t og 38 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.

Vejret i dag:
Mest tørt og skyet, men i løbet af dagen bliver det tørt og der kommer nogen eller en del sol. Temp. omkring 15 grader. Let til frisk vind fra nordvest, men i løbet af dagen aftager vinden og bliver svag til jævn omkring nord. (DMI)

Idag er det Maximillians dag
Efter en biskop der under romernes forfølgelser af de kristne led martyrdøden på denne dag i år 284. Han er skytshelgen for Østrig.

Spanien har nationaldag

Vi siger tillykke til

1948    Flemming Toft, dansk sportsjournalist
1967    Susanne Munk Lauritsen, håndboldmålvogter med 171 landskampe 1987-2000
1976    Felix Smith, radio- og tv-vært
1991    Melvin Kakooza, ugandiskfødt komiker, tv-vært.

 OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket  historisk på datoen 12. oktober?
2009    Danske bilister kan fra i dag vælge nummerplader med EU-symbol. Danmark er det sidste land i EU, der indfører det blå-gule symbol på nummerpladerne.
1992     Kairo-området i Egypten bliver ramt af et jordskælv målt til 5,9 på Richterskalaen. Omkring 500 mennesker mister livet. Det er det kraftigste jordskælv i Egyptens historie.
1989     Christer Pettersson, der afsoner livsvarigt fængsel for mordet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986, bliver frifundet ved appelretten og løsladt.
1991      Verdens første vindmøllepark til havs åbnes i Langelandsbæltet ved Vindeby.
1982     Rockgruppen The Who giver afskedskoncert i New York.
1960     Sovjetunionens premierminister Nikita Khrusjtjov lader sit temperament løbe af med sig, da han holder en tale i FN – han tager sin ene sko af, og banker den i bordet i hidsighed under sin tale.
1954     347 omkommer, da en cyklon rammer Haiti.
1948     Den første Moris Minor kører af samlebåndet på fabrikken i England. Den populære bilmodel er i Danmark bedre kendt som Morris 1000. Produktionen fortsatte indtil 1971, og i alt er produceret 1,6 millioner ek­sem­plarer.
1935      Den nazistiske tyske radio Hadamovski forbyder udsendelse af “negermusik” (jazz).
1849     Den engelske opfinder Charles Rowley patenterer sikkerhedsnålen – uvidende om, at der allerede tidligere samme år er udtaget et amerikansk patent på samme.
1822      Brasilien erklærer sin uafhængighed af Portugal, og Pedro 1. af Brasilien udråbes til kejser.
1492      Christoffer Columbus med skibene Santa Maria, Niña og Pinta  tror selv, at han har fundet vestvejen til Indien, og kalder derfor øerne for Vestindien. Senere på denne rejse når han også Cuba og Haiti. I USA kalder man dagen “Landing Day“ eller “Columbus Day“, og Columbus krediteres for opdagelsen af Amerika – selvom vikingerne tidligere havde fundet vej frem til Amerika.

Husker du?
Musikeren og sangeren John Denver? Han skrev og indspillede en lang række hitsange. Han dør ved en flyulykke, da hans privatfly styrter ned. Han sidder selv ved rorpinden og er alene i flyet 12. oktober 1997. Han blev 53 år.
(Kilder: Dagsdato og Wikipedia)

Seneste artikler

Fik du læst?

Søndagens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over søndagens gudstjenester 2. november Aa Kirke 19: Gudstjeneste ved sognepræst Louise Christina Howard. Allinge Kirke 10.30: Allehelgensdagsgudstjeneste ved Elon Anders

Læs mere »