Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 10. oktober. Solen står op kl. 07.19 og går ned kl. 18.14. Dagen er aftaget med seks timer og 29 min. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god weekend.

Vejret i dag:
Tørt og først nogen eller en del sol, men i løbet af dagen mere skyet. Temp. omkring 15 grader, og let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind. (DMI).

Idag er det Gereons dag
Efter en kristen romersk officer, der døde som martyr i 300-tallet i Köln, hvor hans relikvier stadig bliver opbevaret.

FN’s Internationale Dag for Mental Sundhed
Verdensdagen for psykisk sundhed – også kaldet Sindets Dag – markeres for at øge befolkningens viden, forståelse og åbenhed om, hvad der styrker og svækker det mentale helbred, og for at mobilisere til tiltag, der styrker den offentlige mentale sundhed.

Vi siger tillykke til 

1933    Birgit Sadolin, skuespiller
1941     Tom Høyem, fhv. grønlandsminister
1951     Birgitte Josefsen, fhv. MF (V).
1954     David Lee Roth, amerikansk heavyrock-sanger i Van Halen .
1958     Tanya Tucker, amerikansk sanger.
1973      Jacob Trøst, Bornholms borgmester (K),

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 10. oktober?
2020       Landets bryllupskontorer er på overarbejde med de mange brudepar, som har valgt at blive gift på denne strømlinede dato 10.10.2020.
1987      Fiji udråbes til republik.
1986     USA’s præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov mødes til topmøde i Reykjavik, Island.
1980     Finansmanden Brask Thomsen sælger Finansbanken til Jyske Bank for 147 millioner kroner.
1976     Den 98-årige græker Dimitrion Yordanis fuldfører Athen Marathon i tiden 7 timer og 33 minutter. Han er den ældste marathonløber nogensinde.
1975     Filmstjernerne Richard Burton og Elizabeth Taylor bliver gift for anden gang – med hinanden – i den syd­afri­kanske stat Botswana.
1964    De Olympiske Lege åbner i Japans hovedstad Tokyo. Det er Asiens første olympiade.
1956    Preben Uglebjerg og Peter Plejls Rockorkester indspiller en af de første danske rock-indspilninger: “Rock’n’roll.”
1865    John Wesley Hyatt får patent på billardkuglen. Han vinder 10.000 dollars og er den første, der finder en afløser for elfenbenskuglerne, der hidtil havde været anvendt.

Husker du?
Sangerinden Édith Piaf? Hun var en af Frankrigs mest elskede sangerinder og nød også international anerkendelse bl.a. for sangen  “Non, je ne regrette rien”. Hun var foruden sanger også teater- og filmskuespiller. Édith Piaf døde 10. oktober 1963, 47 år.
(Kilder: Wikipedie og Dagsdato)

 

Du vil måske også synes om

Uadreagerende adfærd…

Radioavisen  – som jeg synes bringes uafbrudt – og på alle kanaler – desværre ofte med de samme “nyheder” det meste af dagen, fortalte forleden om demente, der udviser en “udadreagerende opførsel”. Udadreagerende opførsel. Hvordan skal det forstås? Udtrykket dækker naturligvis over, at de pågældende slår, spytter og sparker de

Læs mere »

Forrygende Pride Bingo Show med dans og fællessang

PRIDE: Bornholms eneste drag queen, Damen, inviterede til et festligt og mildest talt kaotisk Pride Bingo Show, hvor almindelig banko hurtigt blev forvandlet til noget helt andet. Af Torben Severinsen “Damen” havde endnu en gang ryddet op i garagen og fundet et imponerende udvalg af ting, som måske aldrig burde

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag  22. august. Solen står op klokken 5.46 og går ned klokken 20.18. Dagen er aftaget med to timer og 52 min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol. Temp. op omkring 17 grader, og let til frisk

Læs mere »