MORGENHILSEN: Mandag 15. september. Solen står op klokken 06.31 og går ned klokken 19.18. Dagen er aftaget med 4 timer og38 min. (UV maks 3.4) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.

Vejret i dag:
Skyet og efterhånden regn vestfra, men i løbet af eftermiddagen vekslende skydække og byger, der kan være med torden. Temp. mellem 15 og 18 grader. Jævn til hård vind omkring syd, der tiltager til frisk vind til kuling og i løbet af eftermiddagen drejer mod sydvest, og der kan komme kraftige vindstød. (DMI).
Idag er det Eskilds dag
Efter munken Eskild, som blev sendt til Sverige for at omvende de ukristelige svenskere. Her blev han dræbt ved stening i år 1080 og slæbt afsted, indtil hans krop ikke længere kunne flyttes. Det lød fra himlen, at han skulle begraves hvor han lå, og stedet blev senere kaldt Eskildstuna efter ham.
FN’s Internationale Dag for Demokrati
For at vise støtte til nye eller genopbyggede demokratier vedtog FN’s generalforsamling i 2007 at markere deres egen dag for demokratiet.
Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Spanien i 1821.
Vi siger tillykke til
1943 Puk Schaufuss, skuespiller
1946 Tommy Lee Jones, amerikansk skuespiller.
1946 Oliver Stone, amerikansk filminstruktør.
1949 Katja Schumann, cirkusdronning.
1960 Connie Hedegaard, fhv. EU-kommissær og minister.
1960 Nikoline Werdelin, tegneserietegner og dramatiker.
1984 Harry, britisk prins, yngste søn af prinsesse Diana og prins Charles.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 15. september?
2004 Orkanen Ivan nærmer sig USAs Gulf-kyst og næsten to millioner mennesker fra området omkring New Orleans anmodes om at gøre klar til evakuering, da digerne måske ikke kan holde til orkanens rasen. Orkanen smutter “udenom” New Orleans, men myndighederne “glemte” advarslen og forstærker ikke digerne, så da orkanen Katrina året efter raserer området, får det unødigt voldsomme og kastrofale konsekvenser.
1979 Fire voksne og fire børn flygter fra DDR til Vesttyskland i en hjemmelavet varmluftsballon.
1971 Tre ejendomme i gaden Åbenrå i København besættes af en gruppe Rødstrømper.
1966 Odense Universitet indvies med 180 studerende.
1964 Den socialistiske avis the Daily Herald lukker og efterfølges af Rupert Murdochs The Sun, som bliver den mest solgte avis i England.
1947 Fredstraktaterne for Italien, Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Finland træder i kraft og afslutter officielt 2. verdenskrig for disse lande.
1940 Massive tyske luftangreb på London, Southampton, Bristol, Cardiff, Liverpool og Manchester. Slaget om England afsluttes med sejr til RAF.
1938 Den britiske premierminister Neville Chamberlain besøger Adolf Hitler i Berchtesgaden, hvor Hitler bekræfter at ville annektere det tjekkiske Sudeterland.
1935 De tyske jøder fratages deres borgerlige rettigheder ved vedtagelse af “Nürnberg racelovene”, som blandt andet forbyder jøder at gifte sig med eller have seksuel omgang med ariere.
1928 Den skotske bakteriolog Alexander Fleming opdager ved et tilfælde penicillinet.
1915 Tanks anvendes for første gang i historien, det sker af englænderne ved Flers i Somme. Disse er udviklet af Ernest Swinton og fører til en militær revolution.
1914 De første skyttegrave i 1. verdenskrig graves af tyskerne.
Husker du?
TV-værten Poul Thomsen? Han blev ansat hos DR i 1977 og var der i 36 år frem til 2000.Poul Thomsen blev allemandseje gennem programmer som ‘”Dus med dyrene” og “hund og hund imellem”. Han døde 15. september 2022, 84 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato.)

 (1).gif)



















