MORGENHILSEN: fredag 5. september. Solen står op kl. 06.12 og går ned kl. 19.44. Dagen er aftaget med tre timer og 53 minutter. (UV Maks 4.0.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.

Idag er det Reginas dag
Efter en ung kristen kvinde fra Alise-Sainte-Reine i Østfrankrig, som blev henrettet for sin tro omkring år 300. Regina har været tilbedt som helgen siden 500-tallet.
Udsendte Soldaters Dag
Er officiel flagdag for udsendte danske soldater og faldne i dansk tjeneste siden Anden Verdenskrig. Dagen er første gang markeret i 2009. Det er i øvrigt den eneste af vore flagdage, som er vedtaget af Folketinget.
Vi siger tillykke til
1943 Marianne Jelved, fhv. MF og minister (R)
1949 Michael Meyerheim, tv-vært.
1951 Michael Keaton, amerikansk skuespiller.
Hvad er der sket historisk på datoen 5. september?
2011 Dronning Margrethe indvier Monumentet for Danmarks Internationale Indsats i Kastellet i København.
2009 Danmark holder sin første officielle flagdag, til ære for danske soldater der er døde i internationale operationer siden 1948.
1997 Den indiske nonne Mother Teresa dør af et hjerteanfald på sin mission station i Calcutta i Indien.
1982 Efter Anker Jørgensen-regeringens tilbagetræden udnævnes Poul Schlüter til kgl. undersøgelsesleder og indleder forhandling om dannelse af en flertalsregering.
1980 Skt. Gotthardtunnelen, verdens på det tidspunkt længste vejtunnel, indvies i Schweiz.
1978 I Camp David starter forhandlinger om Mellemøsten mellem Jimmy Carter, Anwar Sadat og Menachem Begin.
1970 Salvador Allende vinder præsidentvalget i Chile og erklærer, at banker og større industrier vil blive nationaliseret.
1960 Den amerikanske sværvægtsbokser Cassius Clay vinder guld ved OL i Rom. Han bliver en af verdens største boksere, senere under navnet Muhammad Ali.
Husker du?
Den indiske nonne Mother Teresa? Hun har gennem en menneskealder reddet tusinder fra sult og sygdom og givet håb til millioner. Mother Teresa blev beundret for sit velgørenhedsarbejde og modtog Nobels fredspris. I 2016 blev hun helgenkåret af Pave Frans. Hun døde 5. september 1997, 87 år.










