Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 17. august. Solen står op kl. 04.37 og går ned kl. 20.30. Dagen er aftaget med 2 timer og 31 minutter. (UV Maks 5.0.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.

Vejret i dag:
Tørt og solrigt med temp. op mellem 20 og 23 grader. Let til frisk vind fra nordvest og nord, der aftager og bliver svag til let fra forskellige retninger. (DMI)

Idag er det Anastasius dag
Efter en pave fra årene 399-402.

Gabon har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.
Indonesien har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Holland i 1945.

Vi siger tillykke til

1933    Bonna Søndberg, operasangerinde.
1943    Robert de Niro, amerikansk skuespiller.
1960    Sean Penn, amerikansk skuespiller og filminstruktør.
1963    Jan Heintze, fhv. fodboldspiller på landsholdet, PSV Eindhoven m.fl.
1970    Jim Courier, amerikansk tennisspiller.
1987    Ruben Søltoft, komiker, skuespiller.

OBS! Lokale fødselsdage, og de behøver ikke være runde, er meget velkomne. Sendes til red@bornholm.dk

Hvad er der sket historisk på datoen 17. august?
2010     Det første danske veteranhjem for soldater, hjemvendt fra udenlandsk tjeneste, åbner i Fredericia. Hjem­met har åbent hele året, 24 timer i døgnet.
2010      Bakkens Pjerrot, med det borgerlige navn Kurt Flemming, sikrer sig en plads i Guinness Rekordbog efter at have tryllet 24 timer i træk.
2006    Jyllands-Posten og Politikens Hus udsender første udgave af deres nye gratisavis “24 Timer”.
2004    600 professionelle, danske  fodboldspillere vil have flere penge for at spille på landsholdet og går i strejke.
1976     På Filippinerne omkommer mere end 6.000 mennesker under et jordskælv.
1965     Sangeren Peter Belli møder første gang sin senere hustru June ved et marked i Løgumkloster, hvor han kø­rer dødsdrom foruden at optræde med sit band Les Rivals. June er datter af sandsigersken Corinta.
1962     Den et år gamle Berlinmur kræver sit første dødsoffer. En 18-årig mand bliver skudt af grænsevagterne under sit flugtforsøg over muren.
1850    Danmark overdrager alle fæstningsværker og ejendomsrettigheder på Guldkysten (i det nuværende Ghana) i Afrika til England.
1807    Robert Fultons North River Steamboat begynder som det første dampskib en regelmæssig, kommerciel rutefart, der finder sted på Hudson-floden mellem New York og Albany.
1624    En voldsom brand ødelægger størstedelen af Oslo, hvorefter Christian 4. opfører den nye by Kristiania ved Akershus.

(Kilder: Wikipedia, Dags Dato)

Husker du?
Sangerinden Raquel Rastenni? Hun var den første danske kunstner, der opnåede at få en guldplade for en mio. solgte grammofonplader. Raquel Rastenni fortsatte med at modtage priser gennem hele sin karriere. Hun repræsenterede også Danmark ved Eurovision Song Contest. Raquel Rastenni døde 17. august 1998, 82  år.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag  18. juli. Solen står op kl. 04.44 og går ned kl. 21.27. Dagen er aftaget med 41 minutter. (UV Maks 5.6). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag. Vejret: Mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, men efterhånden klarer det noget op. Temp. op mellem 18 og 23

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 17. juli. Solen står op kl. 04.43 og går ned kl. 21.29. Dagen er aftaget med 38 minutter. (UV Maks 5.9). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend. Vejret: Mest skyet og efterhånden udbredt regn sydfra. Temp. op mellem 22 og 27 grader, og svag til let skiftende

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 16. juli. Solen står op kl. 04.41 og går ned kl. 21.30. Dagen er aftaget med 36 minutter. (UV Maks 5.9). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.   Vejret: Igen solrigt og temp. op mellem 20 og 25 grader. Svag til jævn østlig vind. (DMI) I dag

Læs mere »