MORGENHILSEN: Tirsdag 29. juli. Solen står op kl. 05.02 og går ned kl. 21.10. Dagen er aftaget med en time og 17 minutter. (UV Maks 5.4.). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret i dag:
Starter mest skyet, eller bliver det tørt og solrigt. Temp. op mellem 18 og 22 grader, og jævn til hård vind omkring vest. (DMI)
Idag er det Olufs dag
Efter kong Olaf den Hellige af Norge. Han døde på denne dag i år 1030 under slaget ved Stiklestad i forsøget på at generobre magten fra den danske konge, Knud den Store.
Færøerne har nationaldag. Og fejrer Olaifest. Siden 2016 er dagen også blevet markeret i Danmark, hvor det færøske flag vajer fra alle offentlige flagstænger og ligeledes ved danske ambassader og repræsentationer i udlandet.
Vi siger tillykke til
1937 Alice Vestergaard, journalist
1949 Hanne Rømer, musiker
1970 Kamal Qureshi, læge, fhv MF (SF)
1971 Lisa Ekdahl, svensk sanger og sangskriver.
1972 Augustin Lindvad, skuespiller
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 29. juli?
1992 Den tidligere østtyske leder Erich Honecker ankommer til Berlin, sigtet for drab ved Berlinmuren. Honecker har tilbragt de seneste otte måneder i Chiles ambassade i Moskva.
1981 Prinsen af Wales og tronfølger til den engelske trone Charles vies til lady Diana Spencer i St Paul’s Cathedral.
1979 Syv omkommer og 113 kvæstes, da den baskiske frihedsbevægelse ETA bomber to banegårde og en lufthavn i Spanien.
1973 Ved en folkeafstemning i Grækenland godkendes det, at kongedømmet afskaffes, og at Georg Papadopoulos indsættes som præsident.
1952 Lis Hartel vinder sølv i skoleridning ved OL i Helsingfors.
1949 BBC begynder regelmæssig udsendelse af vejrmeldinger.
1930 Luftskibet R100 tager ud på sin første passagerflyvning fra England til Canada.
1920 Den første luftpostflyvning over det amerikanske kontinent gennemføres fra New York til San Francisco. Det er ikke helt ufarligt: Af de første 40 piloter omkommer 31 i tjenesten.
1836 Triumfbuen i Paris indvies.
1814 Der påbydes undervisningspligt for alle børn fra det syvende år til konfirmationen.
1588 Den engelske flåde under ledelse af Charles Howard og Francis Drake slår den uovervindelige spanske armada på mere end 130 skibe ud for Plymouth.
1282 Kong Erik Klipping underskriver en håndfæstning og giver dermed afkald på den uindskrænkede kongemagt. Der indføres Danehof, en slags parlament.
Husker du?
Grevinde Erna Hamilton? Hun var grevinde, “minister” og legatstifter. Erna Hamilton var hovedperson i DR-dokumentarfilm fra 1996, “Grevinden på tredje.” Erna Hamilton døde 29. juli 1996, 95 år.

 (1).gif)


















