MORGENHILSEN: Lørdag 19. juli. Solen står op kl. 04.46 og går ned kl. 21.26. Dagen er aftaget med 44 minutter. (UV Maks 5.8). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret i dag:
Tørt og solrigt med temp. op mellem 22 og 27 grader, ved kysterne lidt køligere, og svag til let skiftende eller efterhånden østlig vind. (DMI)
Idag er det Justas dag
Efter en spansk kvinde, som under en hedensk procession i Sevilla ødelagde et afgudsbillede og derved afslørede sig som kristen. Hun blev fanget og smidt i en brønd. I år 300 blev hendes lig taget op og begravet af biskop Sabinus.
Nicaragua har nationaldag – og fejrer revolutionen i 1979, som afskaffede Somoza-diktaturet.
Vi siger tillykke til
1946 Ilie Nastase, fhv. rumænsk tennisspiller.
1947 Brian May, guitaris, Queen.
1956 Hans-Henrik Palm, fhv bokser
1972 Ebbe Sand, tidligere fodboldspiller.
1972 Thomas Madvig, dj, radiovært
1988 Mie Augustesen, håndboldspiller med 80 landskampe 2007-2013
.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der historisk sket på datoen 19. juli?
2010 Emmy og Erik Jensen fra Hillerød kan fejre 75 års bryllupsdag, også kaldet atombryllup eller krondiamantbryllup. Parret bor på Ålholmhjemmet i Hillerød, de er begge 99 år gamle.
1992 Den italienske mafia-anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat i Palermo på Sicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat.
1985 Omkring 320 omkommer, da en dæmning og et dige bryder sammen nord for den lille italienske by Stava, og en flodbølge af vand, ler og mudder rammer byen, der nærmest bliver skyllet væk.
1976 Ved OL i Montreal i Canada vinder det danske 100 km hold i cykling bronze. Holdet består af Verner Blaudzun, Jørgen Emil Hansen, Jørn Lund og Gert Frank.
1969 Englænderen John Fairfax kommer velbeholden til Fort Lauderdale i Florida, USA, efter som den første nogensinde at have foretaget en rotur solo over Atlanterhavet i øst-vestlig retning.
1954 Elvis Presleys debut-single “That’s All Right” kommer i handelen i USA. På B-siden synger han “Blue Moon of Kentucky”.
1943 For første gang bomber allierede fly Italiens hovedstad Rom.
1903 Den 32-årige franskmand Maurice Garin vinder den allerførste udgave af cykelløbet Tour de France. Løbet var på ca. 2.400 km og fordelt på blot 6 etaper.
1900 Metroen, Paris’ undergrundsbane, åbner.
1877 Verdens første tennisturnering bliver afviklet på Wimbledon Stadion i London. Turneringen, der kun er for mænd, bliver vundet af den 27-årige englænder Spencer Gore
Husker du?
Skuespiller, pianist og entertainer Simon Rosenbaum? Han stod gennem årene bag kabareter, shows, revyer og teaterforestillinger. Simon Rosenbaum døde 19. juli 2015, 89 år.

 (1).gif)


















