Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 1. juli. Solen står op kl. 04.24  og går ned kl. 21.43. Dagen er aftaget med seks minutter. (UV Maks 6.9.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret i dag:
Solrigt vejr. Temp. op mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra vest eller skiftende retninger. (DMI)

Idag er det Theobaldus dag
Efter en from eneboer, som efter en pilgrimsrejse slog sig ned i Vicenza i Italien, hvor han levede til sin død i år 1066. Mange syge søgte senere hans hule i håb om helbredelse.

Militær flagdag
Til minde om Slaget i Køge Bugt i 1677, hvor den danske flåde under kommando af admi­ral Niels Juel besejrer den ellers talmæssigt overlegne svenske flåde.

 Burundi har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Belgien i 1962.
 Canada har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1867.
Rwanda har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Belgien i 1962.
Somalia har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien og Italien i 1960.

Vi siger tillykke til

1934 – Leslie Caron, skuespillerinde.
1945 – Debbie Harry, amerikansk sanger i Blondie.
1952 – Dan Aykroyd, canadisk skuespiller.
1961 – Carl Lewis, amerikansk super-atlet
1963 – Naser Khader, fhv. folketingsmedlem og seniorforsker
1967 – Pamela Anderson, canadisk model
1976 – Andrea Elisabeth Rudolph, tv-vært, kosmetikfabrikant.
1977 – Simon Jul, koreanskfødt komiker
1977 – Liv Tyler, amerikansk skuespiller.
1984 – Cyron Melville, skuespiller.
1996 – Anna Lin, tv-vært.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

 Hvad er der historisk sket på datoen 1. juli?
2016   Nu er det slut med de såkaldte A- og B-breve hos PostDanmark. Fremover kan et almindeligt brev være op til fem dage undervejs, mens det nye Quickbrev kommer frem dagen efter. Hvis det ellers år efter planen…

2014   DSB indfører rygeforbud på på alle sine stationer og perroner. Togene har været røgfri siden 2007.

2010    NemID bliver officielt introduceret. Det er danskernes nye digitale signatur.

2007   Danmarks prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe bliver døbt i Fredensborg Slotskirke.

2006    Nye knallerter skal fra denne dag forsynes med nummerplade.

2004    Det danske Flyvevåben overtager overvågningen og beskyttelsen af luftrummet over Baltikum med 4 danske F-16 fly, materiel og personel fra Siauliai lufthavnen i Litauen. Opgaven skal udføres til og med den 30. september 2004.

De Danske Spritfabrikker i Dalby ved Køge udleder ved en fejl 37.000 liter Gammel Dansk i kloaksystemet. Det lammer byens rensningsanlæg og ender i Tryggevælde Å, hvor fiskebestanden bliver dræbt.

2000    Ni unge mennesker trampes ihjel under en Pearl Jam-koncert på Roskilde Festival.

Øresundsbroen indvies af dronning Margrethe 2. og kong Carl 16. Gustav.

1999    Fodboldklubben FC Midtjylland stiftes.

1998    Salg af alkohol til børn under 15 år forbydes.

1997    Hong Kong overdrages (eller rettere tilbageleveres) af Storbritannien til Folkerepublikken Kina, hvor området fortsat vil opretholde en særstatus.

1984    Efter en folkeafstemning får kvinderne i Liechtenstein stemmeret – som de sidste i Europa.

Warszawapagten opløses officielt ved et møde i Prag.

1980    Dronning Margrethe 2. indvier den 1.710 meter lange bro over Vejle Fjord.

1979    Sony præsenterer walkman’en.

1965    Danmarks og Islands udenrigsministre underskriver en aftale om udlevering af de islandske håndskrifter.

1964    Pressens Radioavis overgår til Danmarks Radio under navnet Radioavisen.

1962    Rwanda og Burundi bliver selvstændige.

1949    Danmarks Radio indleder forsøgsudsendelser med fjernsyn.

1945    Amerikanske, engelske og franske tropper rykker ind i Berlin.

1937    Den tyske præst Martin Niemöller, krigshelt og ubådskommandør i 1. verdenskrig, arresteres og sendes til Dachau for sine antinazistiske prædikener; han slipper først ud af Dachau i 1945   Niemöller dør i 1984.

1916    Slaget ved Somme indledes.

1904    I St. Louis, USA åbnes de tredje moderne olympiske lege.

1890    De to koloniherrer, England og Tyskland bytter områder, så Helgoland bliver tysk og Zanzibar engelsk.

1623    Kollegiet Regensen i København åbnes.

1644    Søslaget på Kolberger Heide. Christian 4. rammes af en granatsplint og mister synet på sit ene øje.

Husker du?
Skuespilleren Henrik Wiehe? Han medvirkede i flere danske film. Han døde 1. juli 1987, 60 år.

 

Du vil måske også synes om

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 15. september. Solen står op klokken 06.31 og går ned klokken 19.18. Dagen er aftaget med fire timer og 38 min. (UV maks 3.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt med mulighed for lidt sol. Temp. mellem 14 og 18 grader og svag

Læs mere »