Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 16. juni. Solen står op klokken 4.19 og går ned klokken 21.42. Dagen er tiltaget med ti timer og 14 min. (UV maks. 6.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.

Vejret i dag:

I de tidlige morgentimer endnu lidt regn, ellers starter dagen skyet, men efterhånden klarer det op med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og le til frisk vind omkring vest, ved kysterne op til hård vind.

Idag er det Tychos dag
Efter en from mand fra Cypern, som blev biskop omkring år 470. Efter hans død skete der mirakler ved hans grav. Han er helgen for vinavlere.

Vi siger tillykke til

1956 Niels Anders Thorn, skuespiller og instruktør.
1980 Sara Maria Franch-Mærkedahl, model, vejrvært.
1981 Jannik Thomsen, sanger fra Nik & Jay.
1982 Lykke May, model

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 16. juni?
2016  Den kvindelige Labour-politiker, Jo Cox, bliver dræbt under valgkampen til den forestående britiske folkeafstemning om hvorvidt Storbritannien skal forblive i EU.

2001  FDBs kongress stemmer for at fusionere sine dagligvareaktiviteter med søsterorganisationerne i Norge og Sverige i et fælles selskab, Coop Norden AB.

1995  Politiassistent Morten Mortensen dør efter at være skudt ned under et bankrøveri i Højbjerg ved Århus.

1987  Storebæltsfærgen ”Dronning Ingrid” lægger til kaj for sidste gang.

1986  Prinserne Frederik og Joachim bliver studenter fra Øregård Gymnasium.

1983  Den selvejende institution Mødrehjælpen stiftes. Den afløser en tidligere organisation, som blev nedlagt i 1976.

1980  Under besøg i England modtager dronning Margrethe den fornemme hosebåndsorden.

1979  Den vesttyske forbundskansler Helmut Schmidt besøger Sønderjylland.

1976  En fredelig demonstration med 15.000 studerende i Soweto i Sydafrika ender i et blodbad, da politiet skyder ind i mængden og dræber 566 mennesker.

1964  Sovjetunionens ministerpræsident Nikita Khrusjtjov ankommer på officielt besøg i København sammen med sin hustru og sine tre døtre.

1963  Den sovjetiske kosmonaut Valentina Teresjkova bliver første kvinde i rummet, da hun sendes op med Vostok 6.

1960  Alfred Hitchcocks skrækfilm “Psycho” har premiere i New York.

1920  Folkeforbundets Råd holder sit første offentlige møde; det sker i St. James Palace i London.

1912  Hærens Flyvertropper oprettes; i 1950 slås de sammen med Marinens Flyvevæsen og danner Flyvevåbnet.

1577   James Hepburn, jarlen af Bothwell, indsættes i fangenskab på Dragsholm slot. Han har brudt et ægteskabsløfte til en dansk kvinde – men er også delagtig i mordet på den skotske dronnings mand.

1342  Aalborg får købstadsprivilegium, og skønt byen er noget ældre, regnes denne dato for byens fødselsdag.

Husker du?
Tysklands tidligere kansler Helmut Kohl? Han var i mange år leder af det kristent-demokratiske parti, CDU. Han var tysk  kansler fra 1982 til 1998 og dermed den kansler, der har siddet længst.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN:  Lørdag 1 august. Solen står op klokken 5.07 og går ned klokken 21.04. (UV: Max 5,3) Dagen er aftaget med ni timer og 27 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag. Vejret i dag: Først skyet og endnu mulighed for enkelte byger, men om eftermiddagen bliver det tørt

Læs mere »

Go’morgen Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 31. juli. Solen står op kl. 05.05 og går ned kl. 21.06. Dagen er aftaget 1 time og 24 minutter. (UV Maks 5.8). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend. Vejret i dag: Nogen eller en del sol og først tørt, men i løbet af dagen mere skyet

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 30. juli. Solen står op kl. 5.04 og går ned kl. 21.08. Dagen aftaget med 1 time og 20 minutter. (UV Maks 5.6). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en dejlig torsdag. Vejret Tørt og solrigt. Temp. op mellem 23 og 28 grader, lokalt lidt varmere, og svag til

Læs mere »