Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 15. maj. Solen står op klokken 4.59 og går ned klokken 21.13. (UV: Max 4,9) Dagen er tiltaget med ni timer og 13 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore medlemmer en god torsdag.

Vejret i dag:
Mest skyet med enkelte byger, og delvis opklaring sidst på dagen. Temp. op mellem 10 og 14 grader og først på dagen let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne op til hård vind, men i løbet af dagen aftager vinden og bliver svag til jævn fra skiftende retninger, dog efterhånden mest fra vest.

I dag er det Sophies dag
Efter en ung pige fra Rom, som blev dræbt under kejser Diokletians kristenforfølgelser i begyndelsen af 300-tallet.

Det er i dag FN’s Internationale Familiedag.

Vi siger tillykke til

1985 Sys Bjerre, sanger
1964 Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M)
1953 Mike Oldfield, engelsk musiker
1944 Ulla Terkelsen, tv-journalist

Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholm

Hvad skete historisk på datoen 15. maj?
2008 Folketinget vedtager, at Marie Cavallier bliver dansk statsborger, når hun om ni dage gifter sig med prins Joachim.

2004 Ukraine vinder det europæiske Melodi Grand Prix i Istanbul, Tyrkiet, med sangen “Wild Dance”, sunget af Ruslana Lyzhicko. Danmark røg ud i semi­finalen tre dage tidligere.

2004 Med en sejr i sidste runde af den britiske fodboldturnering Premier League bliver fodboldklubben Arsenal FC den kun anden klub i den britiske fodboldhistorie, der er gået ubesejret gennem gennem hele sæsonen og kan således hævde titlen “The Invincibles”. Første klub, der opnåede bedriften, var Preston North End i 1889.

2002 Dronning Margrethes foretrukne cigaretmærke, Karelia, er efter medie­om­tale fjernet fra hyl­derne i de special­for­ret­nin­ger, hvor de ellers har kunnet købes. Årsagen er manglende dekla­ra­tion på pakningen og for højt tjære­ind­hold i forhold til EU-lovgivningen.

1983 En levende hvidhval bliver observeret i Limfjorden ved Virksund. En sådan er ellers ikke set i danske farvande siden 1905.

1962 Folketinget vedtager en lov, der forbyder fremvisning af vilde dyr i cirkus.

1940 Nylonstrømper kommer første gang i handelen i USA. Den første produktion på fire mio. par bliver udsolgt på rekordtid.

1935 Der indsættes faste forbindelser med lyntog mellem København og Aalborg i forbindelse med åbningen af Lillebæltsbroen.

Husker du?
Den dansk-hollandske sanger og guitarist Frederik van Pallandt? Hun udgjorde med Nina van Pallandt den meget populære duo, Nina og Frederik. Han blev myrdet på Filippinerne 15. maj 1994, 60 år.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN:  Lørdag 31. oktober. Solen står op klokken 7.01 og går ned klokken 16.25. Dagen er aftaget med otte timer. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Først på dagen endnu mulighed for tåge, men eller tørt og perioder med nogen eller en del sol. Temp.

Læs mere »

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 30. oktober. Solen står op klokken 6.59 og går ned klokken 16.27. Dagen er aftaget med syv timer og 56 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god fredag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og svag

Læs mere »