MORGENHILSEN: Torsdag 8. maj. Solen står op kl. 05.05 og går ned kl. 20.48. Dagen tiltaget med otte timer og 34 min.
Bornholmnyt.dk ønsker vore medlemmer en god torsdag.
Vejret på Bornholm i dag:
Først skyet men efterhånden nogen eller en del sol. Temp. mellem 9 og 12 grader og vinden bliver svag til jævn fra syd og sydøst, og aftager i løbet af dagen og bliver svag til let mest omkring syd. (DMI)
I dag er det Stanislaus dag
Efter en modig polsk bisp i Krakow, som lyste landets konge, Boleslaus den Anden, i band. Kongens soldater prøvede at dræbe biskoppen, men kunne ikke, så kongen måtte selv dræbe ham. Stanislaus blev ophøjet til helgen på denne dag i 1250 og er Polens nationalhelgen.
Vi siger tillykke til
1975 Enrique Iglesias, spansk sanger
1943 Waage Sandø, skuespiller
1926 David Attenborough, engelsk naturforsker
Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til finn.edvard@gmail.com.
Hvad skete historisk på datoen 8. maj?
2007 Klokken 21.45 går tiden i stå på Københavns Rådhus. Viserne har sat sig fast på rådhusuret, og i to dage må københavnerne undvære timeslag og klokkespil højt over Rådhuspladsen.
1998 Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig.
1980 Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærer officielt sygdommen kopper for udryddet.
1962 Radiorådet vedtager at indføre et P3 med lettere musik, som modtræk til den populære Radio Mercur, der sender fra et skib i Øresund.
1950 Kriminalpolitiet i Silkeborg modtager anmeldelse om et lig, fundet to dage tidligere under tørvegravning i en nærliggende mose. Det viser sig at være et mere end 2000 år gammelt, velbevaret lig fra jernalderen, den såkaldte Tollundmand.
1945 Klokken 8.00 er anden verdenskrig officielt forbi i Europa. Tyskland har betingelsesløst kapituleret.
1886 De første glas af dr. John S. Pembertons opkvikkende drik, Coca-Cola, bliver solgt fra Jacob’s Pharmacy i Atlanta, Georgia, USA.
1811 Der bliver udstedt kongelig forordning om, at alle huse i danske købstæder skal forsynes med husnumre.
Husker du?
Skuespilleren og “sengekantshelten” Ole Søltoft? Han døde 8. maj 1999, 58 år.











